Til historisk index

Af: Stine Wiell, Bragt i Efterretninger nr. 17 - 1986


JENSINE MELLEM TO KRIGE

Ved festen for JENSINE i 1982, da vi fejrede hendes 130 års fødselsdag, fik vi besøg af den familie, som havde ejet skibet fra 1918. De lånte os Alfred Carl Hansens to regnskabsbøger fra 1914 til 1939, og et indrammet fotografi af Jensine Hansen, navnemor til vor JENSINE. Haderslev museum sørgede for at kopiere materialet, sende det i kopi til Arkivet i Aalborg, ligesom vi selv i Skibslaget fik et sæt kopier. Fotografiet af Jensine Hansen blev bragt i det aller første nummer af EFTERRETNINGER, og skipper Alfred Carl Hansens gode råd om vejret, skrevet på indersiden af omslaget på en af regnskabsbøgerne, blev bragt i EFTERRETNINGER nr. 2. Her følger lidt mere fra de to regnskabsbøger, der år for år indeholder oplysninger om sejladsen fra/til, lastens art og mængde, samt indtægten ved lasten.

 



Jensine ved Rørdal 1918.

Jensines historie - mellem to krige.

Alfred Carl Hansen købte DE SYV SØDSKENDE henimod slutningen af sæsonen; overtagelsesdatoen er ifølge målngsbeviset den 30. november 1918. Han døbte hende JENSINE efter sin hustru Jensine Hansen, og nåede, det sene tidspunkt til trods, at sejle 4 ture med fragt. De forgangne fire ture det år var med jagten ANNA - gl. ANNA, som han kalder hende på omslaget af den første regnskabsbog. JENSINE blev oplagt d. 10.11.1918. Sidste tur gik ti1 Aalborg, hvor hun nu blev hjemmehørende efter i hvert fald 54 års hjemmehøring i Hou på Langeland.

Dette fotografi i sekskantet udskåret træramme, som Klan Skibslaget første gang fik at se ved Jensines 130 års jubilæumsfest, var dengang i 1918 en gave til skibet i anledning af navneændringen. Det skulle hænge i skipperkahytten.


1919 er derfor det første "normale" indtægtsår for Alfred Carl Hansen med JENSINE af Aalborg. 66 år tidligere var skibet blevet bygget af Jacob Wilhelm Riis i Aalborg.

Tegning fra 1920
Tegning af Jensine først i tyverne




1919 - 1939.


Det blev til 19 ture i 1919, som ialt indbragte kr. 6379,07, og sæsonen sluttede d. 15.12.

 

 

20 år senere i 1939 begyndte sæsonen d. 12.3. og sluttede d. 22.11.. 17 ture med fragt blev det til, de indbragte brutto kr. 3174.

 

 

Men tendensen er alligevel klar gennem regnskabsbøgerne, nogle stikprøver for årene 1919, 1929 og 1939 vil vise det. Turene blev lægere og længere uden fragt, og kortere med fragt, samtidig med, at indtægterne blev mindre og mindre. - jo, det gik nedad bakke for småskibsfarten i Danmark i de år, hvor landtrafikken brusede frem og overtog megen godstransport. Men lad det være sagt straks, vi kender ikke Alfred C. Hansens udgifter ved skibets drift. Så egentlig kan regnskabsbøgerne alene bruges til at måle JENSINES bevægelighed og hvilke varer skibet fragtede, hvorfra og hvortil, og så fra 1922 og frem, hvornår hver enkelt tur blev påbegyndt, men desværre ikke hvornår den sluttedes.


Havnene.

Det er karakteristisk for JENSINE, at hun ikke sejlede med fragt fra sted til sted i pendulfart, selvom det måske af økonocniske årsager har været ønskeligt. Tur nr. 4 og 5 i 1919 var en sådan pendulfart, fra Aalborg til Svendborg med cement, og tilbage igen med mel. Det er helt usædvanligt, men også forklarligt, at JENSINE i 1919 har fået en allerførste fragttur fra Hou til Sejrø med brænde.

I begyndelsen af 2o-årsperioden er udgangspunktet oftest Aalborg, Nørresundby, Aggersund og Frederikshavn. Jo JENSINE holder sig om muligt i det nørrejydske. I 1929 blev det til en enkelt tur til Lybæk og i 1939 til København i en slags pendulfart med fragt i juni og juli. JENSINE sejlede den 30.6. fra Århus til Prøvestenen med forskallingstømmer d. 11.7. fra København til Nykøbing Sj. med majs, og d. 18.7. herfra til Frederikshavn med hvede.

 


Alfred Carl Hansen og en dreng med Jensine i Svendborg 1935.

 

Varerne.

Cement, træ, kul, gødning, grus og foderstoffer var de almindeligste varer, JENSINE fragtede. Cementen fra Aalborg må have været en sikker indtægtskilde for familien Alfred Carl Hansen med JENSINE, i hvert fald i begyndelsen og midt i perioden. JENSINE har 6 ture alene med cement i 1919 og 1929, men sejler slet ikke med cement i 1939 og kun en enkelt gang i 1938, og da også fra Aalborg. I stedet ser det ud til at gødning fra Nørresundby har været en sikker indtægtskilde, i alt fald i 1939 og i året før enten fra Aalborg eller Nørresundby. Hvis man ser på indtægten for f.eks. cement, så falder den, også selvom JENSINE i 1919 fragter 630 sække pr. tur mod kun 600 sække i 1929. Det samme forhold gør sig gældende med transporten af kul. Både i 1919, 1929 og i 1939 fragter JENSINE kul to gange i årets løb. 56 t indbringer i 1919 400 kr, i 1929 254 kr og 45 t i 1939 135 kr.

JENSINE i Haderslev.

Man skal passe gevaldigt på med at fortolke og forklare ovenstående men det står stadig fast, at turene blev længere og længere, og at JENSINE i løbet af mellemkrigstiden kom mere og mere omkring i Danmark. Haderslev havn har ikke været nogen betydningsfuld erhvervshavn på grund af sin lange fjordindsejling, og manglende bredde og dybde, men for småskibe har det kunnet gå. JENSINE har i perioden flere gange besøgt Haderslev. D. 24.4.1924 sejlede hun fra Aalborg med cement til Haderslev, d. 16.6.1933 fra Aalborg med gødning til Haderslev, og i 1937, i en pendulfart, fra Aalborg til Haderslev og Fåborg med gødning, og derefter fra Haderslev til Nykøbing Falster med rug.

JENSINE får motor.

Af regnskabsbogen kan vi også se at det for Alfred Carl Hansen har kunnet betale sig at indlægge motor i 1924, for turenes antal i årets løb bliver flere, og sejlsæsonen længere i årene herefter; hele 29 ture blev det til fra 5.4. ti1 17.12.1924. Året efter begynder JENSINE sæsonen 16.1., sejler 27 ture med sidste tur d. 7.12. Skibet indsejler kr. 8431 det største beløb i perioden, men i årene efter falder de beløb, som JENSINE indsejler på årsbasis alligevel.

Udgifterne.

Det er naturligvis en svaghed, at vi ikke kender udgifterne ved skibets drift, men lidt bemærkninger og notater er der dog i indtægtsbøgerne fra 1918 - 1939. På enkelte sider er der noteret udgifter til arbejdspenge og stuvning, og notater om prisen for petroleum og smøreolje m.v., og i 1938 er der som man ser også købt for 50 øre stribet flæsk.



I 1921 har to mand kalfatret i 18 timer, ligesom 3 mand har arbejdet med plader i 32 timer, men udgifter hertil er ikke opført.

 

Jensine Hansen da nogle fra
foreningen besøgte hende i 1975.

Gode råd.

"En stor kreds om månen og en lille forandring, men en lille kreds og en stor forandring." står der nederst på en side i 1921.

"Et enligt træ på Skalø vel fri nord for en lille Klint på Skalø fører til Staaldybet" skrev skipper Alfred Carl Hansen i 1932.

"Luk op for fuld Sut derefter to omgange tilbage. Luk først af for Regulatoren derefter Sutten" skrev han i 1934, måske ikke så meget til sig selv som til en dreng eller til fru Jensine Hansen, som vi ved sejlede med.

Stine Wiell


SÅDAN BLIVER VEJRET: Et spændende skema, der fortæller om, hvordan skipper Alfred Carl Hansen bedømte vejret på sin egen måde. Fundet på indersiden af omslaget i regnskabsbogen på Jensine 1918-1944.