Til historisk index

Af: Stine Wiell, Bragt i Efterretninger nr. 1 - 1982


BRÆNDEVINSBRÆNDERENS BØRN

Pokker til titel på nogle ord om Jensines historie. Hvorfor nu det?
Jo, for brænderiejer Jens Pedersen var nemlig også ejer af det værft hvor vores Jensine blev bygget. Og han havde syv børn.

NJRP/ De 7 Sødskende

Er det en tilfældighed, eller er jagten De 7 Sødskende (alias Jensine) virkelig navngivet efter værftejerens antal børn: Peter, Amalie, Jacobine, Charlotte, Jensine (!), Ane Kathrine og Johanne Caroline? Vi ved det ikke med sikkerhed, kun at Jens Pedersen og hans kone, Johanne Frederikke, i folketællingen i 1850 havde disse syv børn, hvoraf Peter var 20 år og lille Johanne Caroline to år. Det er i alt fald en nærliggende tanke og kan i givet fald også antyde, at Jens Pedersen endog var reder de første år.

Vi ved, at jagten er bygget af skibsbygger Jacob Wilhelm Riis i 1852. Det fremgår af vort ældste blad i skibsregistret. Riis var blevet kaldt til Aalborg af brænderiejer Peter Wibroe for at blive bygmester på hans ny værft. Det skulle ligge vesterude i byen, for enden af Jomfru Anegade, hvor han i forvejen ejede en grund, der gik ned til stranden. Her grundlagde Peter Wibroe Aalborgs tredie skibsværft, Han kan dog ikke selv have set værftets første større skib, for han døde allerede den 5. august 1850. Det var godt et halvt år efter, Jacob Wilhelm Riis havde fået sit næringsbrev som skibsbygger ud i Aalborg by den 12. december 1849. På syv måneder bygger man ikke skibe af De 7 Sødskendes størrelse. Peter Wibroes brænderibestyrer, Jens Pedersen, overtog såvel værft som dets bygmester. Da Riis fik næringsbrev, var han kun 25 år og forresten da født i Svendborg. - Det er årsagen til vores Jensines umiskendelige sydfynske former, for vi må formode, at han også var udlært der.

NY EJER

Hvem er De 7 Sødskende bygget til? Hvor lang tid varede byggeriet, og hvornår var jagten sejlklar? Hvor var De 7 Sødskende hjemmehørende, og hvad sejlede hun med? Hvordan udfylder vi det hul på 12 år fra 1852 til 1864, fra byggeåret til første ejer i skibsregistret? I jagtens målingsbevis udstedt den 15. marts 1873,opgives rumfanget og dermed lasteevnen til 14½ kommerslæster.På det tidspunkt var ejeren Niels Sørensen, Lohals (Hou), på Langeland. Han havde ejet skibet siden 1864, og er den første i rækken af ejere, som kendes gennem skibsregisteret.
Til denne fortegnelse, der slutter med os selv - Klan Skibslaget _ kan i dag føjes et navn. Det er ejer og fører P. A. Thomsen, der i følge Folketællingen i 1860 er 37 år og født i Nørresundby. Det fremgår af Alborg Vejviser 1861, der også rummer en fortegnelse over samtlige i Aalborg hjemmehørende skibe, i alt 76 med udgangen af året 1860. Heraf er de 22 jagter, de to største er begge på hver 14½ kommerslæster, Alpha og De 7 Sødskende. Vores formodning om, at De 7 Sødskende i de første år sejlede i Aalborg-området, er hermed bekræftet - og er dens første reder værftejer Jens Pedersen (hamselv) - har De 7 Sødskende måske endda sejlet med hans produkter fra brænderiet?

1852 eller 1853?

Jacob Wilhelm Riis nævnes alene i folketællingen i 1950. Han er på det tidspunkt ugift og bor i Nørregade ne. 547. Han står ikke i folketællingen i 1855, ikke i 1860, ikke i 1870, som Jens Pedersen gør det. Men Riis blev dog i det nørrejyske, for det er sikkert ham, vi igen møder i 1867, da som parthaver i skonnerten Haabet hjemmehørende i Nykøbing Mors.

At bygge en jagt af Jensines størrelse vil tage hen imod et år fortæller en af vore skippere, Torbjørn S. Kristesen, der er bådbygger i Årøsund. Hertil kommer regningsarbejdet og sejlsyningen. Han skønner også, at 4-8 mand dagligt skulle være på opgaven - vel snarest 8, føjer han til.

De tekniske ændringer i byggemåden, sket på 130 år, er ikke så store, som man umiddelbart skulle tro. Størst må forskellen være, fordi skrog, køl, spanter og beklædning i dag saves ud, mens de i 1852 blev hugget ud med økser. Det er en ændring, som kun er 10-15 år gammel, fortæller Torbjørn. Hertil kommer generelt bedre (læs hurtigere) værktøj, bor høvle og elektrisk sav. Til gengæld er samfundets generelle arbejdstid i dag, omend mere effektiv, så i alt fald og hele 52 lørdage kortere.

Nu afdøde sejlmager Helge Andersen, Esbjerg, der i 1975/76 sammen med sin søn Jørgen Andersen syede Jensines sejl af rød dracon, anvendte 120-150 timer for at sy det ca. 200 kvm store sejlareal. Jørgen fortæller, at det er noget vanskeligere at sy kunststofsejl end lærredssejl. Hvis De 7 Sødskende, som det var almindeligst, er bygget efter bygmesterens erfaringer på klamp, har sejlmagerarbejdet først kunnet sættes i gang, da jagten var klar til søsætning eller søsat, og rigningsarbejdet godt i gang.

Når byggeåret er 1852, behøver det således ikke være modstridende med, at registreringsattesten - bilbrevet - først er udstedt den 22. april 1853. I bogen om "Den Danske Handelsflåde i året 1871" opgives byggeåret til 1853 efter bilbrevets udstedelsesdato, mens alle de nyere skibslister angiver byggeåret til 1852.

Det første Skib?

I den anden ende, betyder det i alt fald, at De 7 Sødskende måske ikke var Riis' første skib på værftet. Han kan godt have nået at forestå bygningen af en jagt af De 7 Sødskendes størrelse før vores Jensine hos Wibroe/Pedersen i 1850 og 1851 - Alpha, måske?

Alpha er det første bogstav i det græske alfabet, skib nr. 1, det første i rækken, som kan udtrykke ejerens (og bygmesterens?) forventninger til det ny værft, der dog for ejerens vedkommende, Peter Wibroe, brat blev afbrudt ved hans død som 52- eller 53-årig den 5. august 1850. Men at Alpha overhovedet skulle være bygget på Wibroe/Pedersens værft, og som det første, er dog det rene gætteri. Men det er en facinerende tanke at arbejde videre med - en anden gang!

OWNP/Jensine

Ejerlisten i skibsregisteret viser, at De 7 Sødskende antageligt kun én gang har skiftet navn; det er ikke almindeligt. I 1893 fandtes der (stadig i følge skibsregisteret) f. eks. hele fire skibe af navnet De 7 Sødskende. Årsagen til, at vores De 7 Sødskende ikke ændrede navn førend i 1918, kan skyldes, at skibet blev handlet gennem samme familie mellem 1864 og 1918: Sørensen'erne i tre led - forudsat altså, at jagten ikke hed noget andet mellem 1861 og 1864.

De 7 Sødskende fik sit nye navn den 30. november 1918. Det var, da Alfred Carl Hansen havde købt hende. I 1975 fortalte Jensine Hansen, gift med Alfred, at navnet ikke passede ham, fordi han var enebarn - "og så kaldte han skibet for JENSINE efter mig".

Stine Wiell

Dette fotografi i sekskantet udskåret træramme, som Klan Skibslaget første gang fik at se ved Jensines 130 års jubilæumsfest, var dengang i 1918 en gave til skibet i anledning af navneændringen. Det skulle hænge i skipperkahytten.