| www.jensine.dk/ordbog | Denne side er en del af: | www.jensine.dk |
|
||||
| Hvis du vil finde et bestemt ord på denne side så brug søgefunktion: | (Ctrl + B) IE5.0 (Ctrl + F) Netscape |
| www.jensine.dk/ordbog | Denne side er en del af: | www.jensine.dk |
|
|
||||
| Maritim ordliste. | (J) Specielt Jensine udtryk. (S) Maritim slang. (Æ) ældre ”umoderne” udtryk |
|---|---|
| 1852: | Jensines bygningsår. En sømil er 1852 meter. |
| Abehånd: | Kugleformet knob til kasteline. Ses i stiliseret udgave på Jensines rorpinds nok. |
| Aben: | Stagsejl mellem mesanmast og stormast. |
| Admiral: | Pøs af sejldug. |
| Af: | Bruges til søs ofte synonymt med ordet for. Eks. otte sømil NV af Skagen. |
| Afdrift: | Forskel mellem den styrede kurs og den sejlede kurs på grund af vind og strøm. |
| Affarende sted: | Det sted man afsejler fra. |
| Affire et tov: | Løsne og slække et tov. |
| Afløbning: | Stabelafløbning, søsætning. |
| Afløse: | Vagten afløses af frivagten. |
| Afmærkning: | Sejlløb, render og rev afmærkes med sømærker. |
| Afmønstre: | Når en søfarendes ansættelse om bord ophører. |
| Afrigge: | Nedtage sejl og løbende rig og tømme skibet før vinteroplægningen. |
| Afsejle: | Gør et skib når det stikker i søen for en ny sejlads. |
| Afskage: | Se skage en talje. |
| Afskibe: | Sende varer afsted med et skib. |
| Afslette: | Høvle træet med en (slet)høvl (grovhøvl). |
| Afstand: | Distance. Udtages i søkortets lodrette sider på breddegaderne. |
| Afsætte i kortet: | Markere positionen og tidspunkt vhj. af passer, lineal og ur. |
| Aftakle et skib: | Afrigge. |
| Afvigelse: | Det samme som afdrift. |
| Afvigning: | Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs. |
| Agent: | Firmaets betroede medarbejder i land. |
| Agten for tværs: | Vinden (medvind) kommer ind mellem tværs og ret agter. Låringsvind. |
| Agter: | Bagude i et skib. (modsat forude) |
| Agterbjørn: | ”Trekantet” tømmer der forbinder køl og agterstævn. |
| Agtergaster: | Skibets officerer og underofficerer. (I modsætning til de menige forgaster) |
| Agterhalerne: | Wire (eller kæde) fra pyntenetstokken og ind til boven på hver sin side af stævnen. |
| Agterhånd: | Være i agterhånd. 1. Bagud med sit arbejde. 2.Stå bagved andre. |
| Agterklyds: | Agtertrossens klyds. |
| Agterlig: | Ethvert sejls agterste kant. |
| Agterlys: | Hvidt lys, der lyser over en bue af horisonten på 135° med halvdelen på hver side af "ret agter". |
| Agterover: | Båden sejler agterover. Skibet bakker. |
| Agterpeak: | Rum/tank i skibets agterende. |
| Agterspejl: | Den flade del af skibets agterende kaldes (agter)spejlet. |
| Agterstag: | Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Går fra mastetop til hækken. Har "Jensine" ikke. |
| Agterstævn: | Skibets afslutning agter. |
| Agterude: | Agten for båden. |
| Agterudsejlet: | Således kaldes søfolk, der ikke nåede at komme med ved skibets afgang. |
| Agtervarp: | Agtertrosse. |
| Aksiometer: | Rorindikator. Viser rorets stilling ved ratstyring. |
| Alle mands tag: | Alle mands tørn. |
| Allemandstørn: | Herved menes, at alle mand i et skib deltager i en manøvre eller et arbejde. |
| Altin: | Imprægneringsmiddel til åleruser. Fortyndes med benzin og bruges som lapsalve. |
| Amning: | Fartøjets dybgående for og agter.(Markering for hver decimeter) Se styrlastighed. |
| Amningsmærker: | Decimetermarkering af dybgående for og agter. |
| Anduve: | Fra søen nærme sig havn eller sømærke under land. |
| Anduvningsbøje: | Står ud for starten på et sejlløb. Ofte rød/hvid midtfarvandsbøje. |
| Anemometer: | Vindhastighedsmåler. |
| Anhugning: | Fastgøre et øje eller en strop i en lossekrog ("Lille Sine"). |
| Ankerbøje: | Bøje fastgjort til ankeret, for at vise dettes beliggenhed. |
| Ankeret er let: | Det har sluppet grunden eller holder ikke mere. |
| Ankeret har fat: | Melding til skipper, når ankeret sidder fast i bunden. |
| Ankeret slæber: | Melding til skipper, når ankeret bliver slæbt over bunden. |
| Ankerklyds: | Bovklyds ved siden af stævnen hvorigennem ankerkæden løber. |
| Ankerkugle: | Sort kugle der om dagen erstatter ankerlanternen. |
| Ankerlanterne: | Hvidt 360 grader lys i forskibet, der viser andre skibe at her er en ankerligger. |
| Ankerplads: | Stedet hvor man lægger sig for ankeret. |
| Ankersko: | Flad træklods der ligger mellem fligen af ankeret og skibssiden for at skåne denne. |
| Ankerspil: | Spil til at hive ankeret op med. |
| Ankervagt: | Ser efter at ankeret holder, om strømmen vender og at ankerlanternen brænder. |
| Anløbe: | Kortvarigt anløb af havn, bro eller red. |
| Anløbsbro: | Vel beskyttet bro i fjorde og vige. |
| Anløbshavn: | Havn der kortvarigt anløbes på rejse. |
| Ansætte: | Sætte an. Stivhale. |
| Aptering: | Beboelsesrums placering og indretning om læ. |
| Arbejder: | Skibet bevæger sig kraftigt i søen. |
| Arkipelag: | En gruppe af øer. |
| Søg videre | Ba-Bd, Be-Bi, Bj-Bn, Bo-Bq, Br-Bt, Bu-Bå. |
| Babian: | Mand i jolle på siden af skibet. Sørger for at den ikke skamfiler skibssiden. |
| Bagbord: | Skibets venstre side når man ser i sejlretningen. |
| Bagerposenavigation: (S) | Humoristisk løsning af problemet: "Hvad hedder havnen, vi er kommet til?" |
| Bagoverstagede: | Mastens top er længere agterover end masten er ved dækket. |
| Bagstag: | To flytbare stag der holder masten agterover og strammer fokkestaget på kryds. |
| Bak: | Halvdæk forude eller løftet fordæk i et større skib. |
| Bakke: | Ved hjælp af maskinkraft at sejle baglæns. |
| Bakke: | I skoleskibe: Skibssjak, der spiser ved samme bakke. (bord) |
| Bakke af: | Tage af bordet. |
| Bakke op: | Servere. |
| Bakke sejl: | Når et sejl får vinden fra den side det er skødet i. F. eks. som hjælp til en vending. |
| Bakkes: | Forsejl bakkes for at få stævnen til at falde af. |
| Bakkes ud: | Når et spil stikker kæde ud. |
| Bakket fok: | Fok, der føres på luv side, idet luv fokkeskøde er halet tot. For at hjælpe med at vende. |
| Baksgast: | Forgast eller (i lystfartøjer) den der klarer kabyssen og gør bakstørn. |
| Bakskammerater: | Medlemmer af samme spisehold(bakke) |
| Bakstørn: | Opvask/rengøring. |
| Ballast: | Tung vægt indenbords for at modvirke krængning. |
| I ballast: | Tomt skib uden ladning om bord. |
| Bane: | Den flade på hammeren der overfører kraften til spigeret. |
| Banjen: | Opholdsrum og soverum for mandskabet. |
| Banjevæger: | Går på tværs mellem spanterne og bærer dørken i mindre fartøjer. |
| Banke: | Større vandområde med ret ens, men ufarlig vanddybde. |
| Banke pæle: | Når forskibet løftes op af havet og med et brag falder ned igen. |
| Bardun: | Ved todelt mast. Topmastens afstøtning agten for vantet. |
| Barduner: | Afstiver mast og bovspryd tværskibs. |
| Bardunspreder: | Stok på tværs af klyverbommen over pyntenetstokken. Spreder og styrer bardunerne. Har Jensine ikke. |
| Barkasse: | Største skibsbåd på et orlogsfartøj. |
| Barkede sejl: | Imprægnerede mod råd med garvesyre. Det gav dem en rødbrun farve. |
| Barkholt: | Øverste yderklædningsplanke lige under dækket. (Ofte 1/2" tykkere end resten af klædningen.) |
| Barkholtstøtterne: | Løse udvendige støtter der holder skibet oprejst på bedding. |
| Barm: | Sejlets hjørner. De har hver sit navn. Faldbarm, nokbarm, halsbarm, skødebarm. |
| Barre: | Lavvandet strømskabt område. (Eks. Hals Barre) |
| Batterikasser: | Heri opbevares start- og forbrugsbatteri. |
| Beauforts skala: | Ældre vindstyrketabel fra 0 (vindstille) til 12 (orkan). Afløst af meter/sekund. |
| Bedding: | Stativ eller vogn der understøtter og bærer skibet, når det er trukket op på land. |
| Bedding: | Ophalingssted, slip. |
| Bedding: | Bygge- og reparationssted. Herfra søsættes nybygningen. |
| Bedding: | Kraftigt fundament hvorpå f.eks. et spil er boltet fast.(spilbedding) |
| Beddingsfisk: | Kraftig planke hvorpå spillet hviler. |
| Beddingssætning: | Anbringe skroget på en arbejdsbedding. |
| Bedstemand: | Den mest kvalificerede blandt besætningen.(næst efter skipperen) |
| Beg: | Opvarmet tjære der bliver fyldt i nåderne, for at holde på værket og holde skibet tæt. |
| Beghus: | Samme som kogehus. Til begkogning om dagen, før madlavning. (Dragør) Åben ild om bord var ikke tilladt i havnene. |
| Begivet: | Er et skib der efter voldsom søgang er blevet løst i samlingerne. |
| Begkost: | En stor tandbørste, glas renser eller blot lapper sømmet på en pind, bruges til at smøre beg, ovenpå værket, i de kalfatrede nåder. |
| Beggryde: | En jerngryde til at smelte begen i over en bunsenbrænder. |
| Begroet bund: | Søgræs, skaller og slim. Nedsætter farten betragteligt. |
| Begske: | (begøse) En øse med tud eller en kande, der bruges til at fylde beg i de vandrette nåder. |
| Begærlighedsbord: | Se skvætbord. |
| Begærlighedskasserne: | Lasteluger med høje karme. |
| Beholdne distance: | Distancen over grunden. (havbunden) |
| Beholdne fart: | Fart over grunden.(havbunden) |
| Beholdne kurs: | Kurs over grunden.(havbunden) |
| Bekajere: | De gerder der styrer en sejlførende rå. (se også kaje.) |
| Beknibe: | Tov der (ofte utilsigtet) sidder fast under f.eks. en klampe eller i et skivgat. |
| Belemret: (Æ) | Dækket på et skib. |
| Belægge: | Lægge tovværk på en klampe.(Startes altid med solen; af hensyn til natsejlads) |
| Bemande: | Fordele mandskab nok til at udføre et arbejde. Eks. Sejle skibet. |
| Ben: | (krydsben eller slag) Strækningen mellem to stagvendinger på kryds. |
| Bermudarig: | Højt, trekantet storsejl. Den mest almindelige rig på lystfartøjer. |
| Beskøjt: | Hårdt bagt rundstykke af hvede der ikke mugner fordi vandet er bagt bort. |
| Beslå: | Omvikle et sammenrullet sejl med tov (sejsinger). |
| Bestemt for: | Næste havn Eks. Skibet er bestemt for Korsør. |
| Bestik: | Beregne kurser, distancer og position. |
| Bestiklukaf: | Det lukaf hvor beregningerne foretages. |
| Besæt: | Blokeret. Eks. I besæt i isen. |
| Besætning: | Bådens mandskab. |
| Bi: | Lægge et fartøj i ro med stævnen op i vinden eller klos på et andet fartøj. |
| Bidevind: | Ligge bidevind. Sejle så tæt til vinden som muligt. |
| Bifyr: | Fyr i nærheden af et hovedfyr til at lette orienteringen i området. |
| Bigat: | Klåde med skølp i omkredsen. |
| Bilbrev: | Skibets "byggeattest". |
| Biløkse: | Bredbil til at rette tømmer af med, også kaldt bil. |
| Bindsel: (Æ) | Bændsel til surring. |
| Bjælkebugt: | (Pilehøjde) Dæksbjælkernes krumning opad der øger dækkets styrke og bevirker at vandet lettere løber af. |
| Bjælkeknæ: | Se knæ. |
| Bjælken: | Den tofte der har mastehul. |
| Bjælkevæger: | Langskibs bjælke, boltet på spanterne. Bærer dæksbjælkerne. |
| Bjærge: | Et sejl eller et flag bjærges når det hales ned. |
| Bjærge: | Redde en person op af vandet. Samle en bøje (eller et tabt anker) op i fartøjet. |
| Bjærge: | Redde et skib (en havarist) ved at bugsere det sikkert i havn. |
| Bjærge: | Et skib kan bjærge sig godt i søen.. Vager godt. |
| Bjærgeløn: | Kontant belønning, der er nøje fastlagt i loven, for udført bjergning. |
| Bjærgemærs: | Redningskrans forbundet med flagstage. |
| Bjørn: | Kort krum bjælke, der indvendig forbinder stævnen med kølen. |
| Bjørne: | Middelspant(erne) i træskibes hæk. |
| Blafre: | Et flag blafrer, når det vajer frit i vinden. |
| Bleg: | Rolig. eks. Søen er bleg. |
| Blind: | En dønning kaldes blind, når dens årsag ikke kan skønnes. |
| Blinkfyr: | Fyr med lange mørkeperioder afbrudt af blink. |
| Blok: | Et hjul eller skive indbygget i et "hus" af træ eller jern hvor tovværk skæres igennem. |
| Blokbåndsav: | Kraftig båndsav, til at skære kævler op i planker og tømmer. |
| Bloks: | Hale til bloks. Hale til taljens blokke er halet helt sammen. |
| Blå Peter: | Er signalflag P. Betyder snarlig afsejling, alle mand kom om bord. |
| Bodmeri: | Et lån med pant i skib eller ladning. |
| Bolt: | Navnet på de sejldugsstrimler, der forstærker sejlet, der hvor rebknyttelserne sidder. |
| Bolværk: | Skibsanlægsplads lavet af træ. |
| Bolværksbiller: | Brune biller ca.1,5 cm lange. Larverne gør skade i vådt trøsket træ. |
| Bolværksmatros: | Nedladende om en person, der giver sig ud for at have forstand på skibe og sejlads. |
| Bolværkspenge: | Afgift for at ligge ved kaj. |
| Bom: | Rundholt der holder storsejlets underlig strakt. |
| Bom: | Laste- og lossebom. Minikran til at flytte skibets fragt. |
| Bomdirk: | Bærer bommen vha. tov fra nokken til en blok på masten og ned til naglebænken. |
| Bomfok: | Firkantet forsejl, bredfok. |
| Bomkantet: | Tømmer der ikke er fuldkantet, men med afrundede kanter. |
| Bomkrykke: | Bomstol. |
| Bomnedhal: | System til ændring af svanehalsens højde over dæk. Har "Jensine" ikke. |
| Bomnok: | Bommens afslutning. |
| Bomme: | Vende med vinden. Kaldes også at kovende. |
| Bomstol: | Støtte for bommen, når storsejlet er bjærget. Mest på lytstsejlere. |
| Bomstopper: | Et tov fæstnet både i bommen og i borde til læ. Forhindrer ufrivillig bomning. |
| Bomsæde: | Krans om masten som bommens klo ligger an på. |
| Bomtelt: | Tag af sejldug med bommen som "rygrad". |
| Bomudhal: | Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken. |
| Bondenat: (S) | En hel nats søvn uden at skulle på vagt. |
| Bonnet: | Aftagelig vandret strimmel sejl. En måde at rebe på. Nu mest på vikingesejl. |
| Bord: | Planker, der danner skibets klædning.(skibssiden) |
| Borde: | Skibssiden kaldes også bordlægningen.(lægge roret i borde) |
| Borde: | Løbe langskibs et andet fartøj og entre om bord. |
| Bordfyldt: | Vand til lønningen (eller til essingen i en jolle). |
| Bordgange: | Plankerange. Jensine har 17 planker fra køl til dæk. |
| Bortfragte: | Leje skibet ud til en transportopgave. |
| Bov: | Den buede del af skibssiden nærmest stævnen. |
| Bovbølge: | Bølgen som skibets fart danner på hver side af stævnen. |
| Bovbånd: | Se kravestykket. |
| Bovspryd: | Jensines består af en klyverbom, hvorpå der ligger en jagerbom. |
| Bovt: | Krydsben. |
| Bovterne: | Krydsbenene, slagene, strækkene. |
| Bovvand: | Bovbølge. |
| Brandgods: | Udrangeret kassabelt tovværk. |
| Bradspil: | Spil med vandret liggende spilstamme. Jensines pumpespil er et bradspil. |
| Brakvand: | Vand med lavt saltindhold (under 2,5 %). |
| Bramstangen: | Den øverste af mastens tre afdelinger (store skibe). |
| Brandmanøvre: | Brandrulle (brandøvelse). |
| Bras: | Tov til at styre Jensines rå. |
| Brase: | Flytte råen i vandret plan, ved hjælp af styrbords og bagbords forbraser. |
| Bredde: | Ved et steds bredde forstås buen af en meridian, regnet fra ækvator til breddeparallellen gennem stedet. |
| Bredde: | Afstanden uden på klædningen målt på det bredeste sted. |
| Breddeparallel: | En tænkt cirkel om jorden parallel med ækvator. |
| Bredfok: | Firkantet sejl fæstnet til råen. Bruges i medvind. |
| Bredfokrå: | Den rå der bærer bredfokken. |
| Brig: | Fuldrigger med kun to master. |
| Brille: | Se skinkel. |
| Brise: | Vind mellem 0,6 og op til 7,4m/s. |
| Brist(bryst): | Kort fortøjningsline vinkelret på kajen for at holde skibet mod denne. |
| Bro: | Skibets kommandobro, hvorfra større skibe ledes. |
| Broge: | Støttesele til lodhiveren i hårdt vejr. |
| BRT: | Bruttoregistertons. Rummål. En BRT er lig 2,83 kubikmeter. |
| Bryst: | Afsats øverst på sprydstagen, stopper nokbarmens øje på sejlets lig. |
| Brække: | Måde at stramme f.eks. et fald yderligere. |
| Brækkes: | Yderkanten af planker brækkes 3mm og 1/3 planketykkelse, så der er plads til værket ved kalfatring.(Kalfatringsnot) |
| Brækker: | Stor sø, der slår ind over båden. |
| Brænding: | Bølger der brækker ud for kysten. |
| Brådsø: | (brækker) En sø der brækker ude på det åbne hav.(Eller ned over skibet) |
| Bug: | Den vindskabte runding i et sejl. |
| Bugsering: | Når et skib slæber eller skubber et andet fartøj. |
| Bugserpenge: | Slæbeløn. |
| Bugt: | Kysten går i en bue ind i landet. |
| Bugten: | En ombøjning af en trosse, tov eller line. |
| Bukser: | (spidser) Trekantede sejl fra råen og op mod mastetoppen. Har Aron. |
| Bulk: | Last i løs form. F. eks. korn, sand kalk. |
| Bund: | Skroget under vandlinien. |
| Bundbrædder: | Dørk af optagelige brædder i et mindre fartøj. |
| Bundkending: | En let berøring af bunden, men umiddelbart derpå flot igen. |
| Bundmaling: | Maling, som afgiver begroningshindrende gift. |
| Bundstok: | Tømmer mellem køl og kølsvin. Del af spant rejsningen. |
| Bundprop: | Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land. |
| Bunkers: | Brændselsolie. |
| Busseronne: | Kraftig bomuldsskjorte der kan snøres i halsen. Jensines er syet specielt til os. |
| Buttelurer: | Jernbeslag på kranbjælken. Styrer og spreder jagerbardunerne. |
| Butterfly: | Sejle læns med storsejlet til den ene side og forsejlene spilet til den anden side. |
| Butterfly: | Klampe der er spigret på tværs af lønningsstøtterne og ligner (sommerfugle?) vinger. |
| BY: | Black Yellow. N-lige kompasafmærkningens farver. |
| BYB: | Black Yellow Black. Ø-lige kompasafmærknings farver. |
| Byge: | Stærk vind i en kortere periode, ofte ledsaget af regn. |
| Bændsle: | Naje to ting sammen ved hjælp af en smækker line. F.eks. en kovs i tovværk. |
| Bælgen: | Den midterste del af skrogets bund og sider. |
| Bælgvantekurs: (S) | Upræcis kursangivelse. Udkiggen i den iskolde tønde havde bælgvanter på. |
| Bære af: | Dreje bort fra vinden |
| Bøde: | Ordne, reparere. Eks. et hul i sejlet. |
| Bøje: | Forankret beholder/tønde. Også flydende sømærke. I havne også anvendt til fortøjning af skibe. |
| Bøjereb: | Line fæstnet i ankerets kryds. Har en bøje i enden. Bruges til at katte ankeret med. |
| Bør: | Betyder en svag vind. |
| Bøsses: | Udbedres med en bøsning. Eks. Underste rorleje skal bøsses. |
| Bådeklamp: | ”Stativ” til fastgørelse af redningsbåde på dækket af større skibe. |
| Bådmand: | Hjælper i land der ordner fortøjningerne ved ankomst og fralægning. |
| Bådshage: | Træstang der i enden har et metalbeslag til at trække eller skubbe med. |
| Bådsmand: | Ældre erfaren matros, der er mønstret som arbejdsleder. |
| Bådsmandspibe: | Fløjte til at dirigere mandskabet med i marinen. Bruges ceremonielt. |
| Bådsmandsstol: | Sæde med firgrenet hanefod, der ved hjælp af en topjolle i masten kan hejse en reperatør op. |
| Båker: | Sejladsmærker (ofte anbragt på land) f.eks. til at styre efter eller markere elkabler. |
| Campingvogn: (J) | Stor kasse på Jensines dæk. Indeholder redningsveste og nødpumpe. |
| Capstan: | Spil med lodret spiltromle. |
| Casing: | Maskinrummets overbygning. |
| Certeparti: | Befragtningskontrakt. Vi har nogle af Jensines. |
| Chalup: | Mellemstor skibsbåd til persontransport. |
| Clinometer: | Krængningmåler. |
| Clipper: | Meget hurtigt sejlskib. Kendt for rekordsejladser med te fra Kina til England. |
| Coaster: | Mindre fragtskib,(max.5000 t.dw) der trods navnet sejler på alle have. |
| Cockpit: | Bådens opholdsrum uden "loft" over. Mest i lystfartøjer. |
| Dagmænd: | Besætningsmedlemmer der arbejdede i dagvagten 06 – 18. |
| Dagvagten: | Fra 04 - 08. |
| Dam: | Vandfyldt fiskeopbevaringsrum i fiskekutter, vandfornyelse sker gennem huller, så fisken holdes i live. |
| Damelokum: (J) | De to, ofte rodede, sideskabe i nathuset kaldes på Jensine uhøvisk således. |
| Dansemester: | Passer til indvendige målinger, eks. indvendige mål i rør. Buer modsat krumpasser. |
| Dansk Lods: | Den Danske Lods bind I: Forskellige oplysninger for skibsfarten. Bind II: Beskrivelser af danske farvande. |
| Danske Havnelods: | Beskrivelser af alle danske havne. |
| David: | Lille kran. De bjælker (jollebomme) der bærer jollen på hækken kaldes david'er. |
| Den blå hylde: (S) | Søen.(lægge på den blå hylde) Slang for at smide over bord |
| Den Gamle: (S) | Skipperen. |
| Deplacement: | Vægten af den vandmasse skibet fortrænger. Måles i ton. |
| Destination: | Bestemmelsessted. |
| Det er vel: | Vagthavendes svar på enhver melding fra udkig, lodhiver, rorgænger osv. |
| Deviation: | Kompassets fejlvisning på grund af skibets jerndele. Afvigelsen føres i en deviationstabel. |
| Deviationstabel: | Se deviation. |
| Devierende misvisning: | Summen af deviation og misvisning. |
| Diamant: | Rhombeformet dagsignal. |
| Diametralplan: | Deler skibet på langs i to ens halvdele. |
| Digtning: | Tætning af nåder og stød med værk. En mindre kalfatring på f. eks. en jolle. |
| Diopter: | Sigteinstrument, der ved brug placeres oven på kompasset eller pejlskiven. |
| Dirk: | Se bomdirk. |
| Dirke bommen: | Løfte bommen ved hjælp af bomdirken. |
| Dis: | Ganske let tåge. |
| Dok: | Slusekammer med èn port. |
| Donse (J) | Ved klodset fremfærd helt at spolere et eller andet. |
| Dragere: | Langskibs tømmer nedsvalet i bundstokkene til f.eks. motorfundament. |
| Drenge: | Knudetove som sikkerhedsforanstaltning ved affiring af båd. |
| Dreje: | (løber)Tidsforløb. Eks. Hyren drejer fra månedens begyndelse. Vagten drejer. |
| Dreje bi: | Stoppe farten ved at gå op i vinden. |
| Drejere: | Værktøj til bændsling hvor der ikke er plads til klædekøllen. |
| Drejereb: | Kæde til at hejse en rå op i. |
| Drift: | Et fartøj er i drift (driver) hvis ankeret ikke kan holde eller fortøjningerne går løs. |
| Driften: | Afstanden som sytovet (taljerebet) spænder over. Fra jomfru til jomfru. |
| Drivanker: | Udspændt sejldugspose til at holde stævn eller hæk mod vinden i stormvejr. |
| Drive: | Båden driver, hvis den kan slæbe ankeret eller bøjen med. |
| Drivgods: (S) | Fællesbetegnelse for alt der ligger og flyder på borde, køjer, dørk eller dæk. |
| Drivpose: | Drivanker. |
| Dræg: | Lille anker med fire faste flige. Bruges til joller og til at fiske tabte ting op med. |
| Drægge: | Fiske efter noget ved hjælp af et dræganker. |
| Drægtighed: | Skibets bæreevne (lasteevne). |
| DSC: | Det Digitale Selektive Kaldesystem som Jensines nye VHF radio benytter. |
| Duc d'Albe: | En solid konstruktion af svære nedrammede pæle. Bruges til fortøjning/forhaling (varpning). |
| Dug: | Sejlbanerne, som sejlet er syet af. |
| Dugt: | Tovdugt. Kordel af trosseslået tov. |
| Duks: | (Heks) Klåde med flere indvendige anlæg til tov i den ene side. |
| Dunnage: | Stuvetræ til at fastholde stykgodslasten, så den ikke skamfiles. |
| Duve: | Skibets bløde bevægelser langskibs.(modsat hugning) |
| Ned-Duvning: | Når forskibet sættes ned i søen og agterskibet hæves op. |
| Op-Duvning: | Det modsatte af ned-duvning. |
| Duve an: | Se anduve |
| Duve op: | for en havn. Betyder at styre imod den. |
| Dvejl: | Kuttenlikker(S). Svaber. Mop. |
| DW-ruter: | Dybvandsruter. For store skibe på mange tusind tons. Sideafmærkning. |
| Dyb: | Et sejlløb. Eks.Grådyb. Hollænderdyb. |
| Dybde: | Afstanden fra havbund til vandoverflade ved dagligt vande. |
| Dybgående: | Afstanden fra vandspejlet og til kølens underkant. Se Stikker. |
| Dykkerflag: | Signalflag A. Hvidt/blåt splitflag. |
| Dykpumpe: | El-pumpe der starter automatisk når bundvandet stiger. Eks. i Jensines storlukaf. |
| Dyvel: | Træsøm, der slås i forborede huller. |
| Dyvelsklør: | To modsat vendte kroge, der fra hver sin side fastholder emnet. |
| Dæk: | Skibets vandtætte "loft" op imod det fri. |
| Dæksaptering: | Dæksplan af tingenes placering. |
| Dæksbjælke: | Bærer dækket og afstiver skroget tværskibs. |
| Dæksglas: | Glasprisme nedfældet i dæksplankerne. Giver lys om læ. |
| Dækshus: | Hytte, boltet på dækket. |
| Dækslast: | Lette ladninger, oftest træ, transporters fastsurret oppe på dækket. |
| Dækslænsepumpen: | Lænsepumpe på dækket. Motor eller håndbetjent. |
| Dæksplan: | Tegning af dækkets indretning set ovenfra. |
| Dækspumpe: | Håndbetjent lænsepumpe. |
| Dæksvorp: | Hækbjælke. |
| Dæksvægere: | Langskibs tømmer fæstnet på spanterne. Bærer dæksbjælkerne. |
| Dæmning: | Skillevæg mellem skiverne i en blok. Støtter også bolten i blokken. |
| Dæmpe sejl: | Mindske sejl. |
| Dødbider: | Skib der har svært ved at sejle tæt til vinden. Krydse. |
| Dødsejler: | Et dårligt sejlende skib. |
| Dødsejler: | En overtro om overnaturlige natlige sejlere, der varsler storm og ulykke. |
| Dødtræ: | Kam, den del af køltømmerets træ der ligger over spunningen. |
| Dødvande: | Hvirvlerne, som dannes i skibets kølvand. |
| Dødvande: | I en fjord nær land, hvor strømmen helt ophører eller begynder at løbe den anden vej(Idvand) |
| Dødvande: | Hvor man mister styreevnen i lagdelt vand (fersk/salt) og bølgerne i understrøm, løber i en anden retning end havets overflade. |
| Døet hen: | Siges når vinden er løjet af eller helt forsvundet. |
| Dønning: | Havets bølgebevægelse skabt af vind eller store skibe langt borte. |
| Dønnits: | Stuvetræ. Dunnage. |
| Dørge: | Fiskeline med mange kroge, trækkes gennem vandet under sejlads. Bruges bl.a til makrelfiskeri. |
| Dørk: | Skibets gulv om læ. |
| Dørkplader: | Maskindørk af jern eller aluminium. Kan fjernes for inspektion. |
| Ebbe: | Lavvande ved tidevand. |
| Eftermiddag: (Æ) | Til søs var det tiden fra middag til midnat. |
| Eftermiddagsvagt: | Fra 12 - 16. Ofte slås eftermiddagsvagterne sammen, 12 - 20 under navnet platfod, for at få forløb i vagterne. |
| Efterretninger for Søfarende: | Hønseavlertidende(S) Udgives ugentligt. Indeholder aktuelle advarsler samt ændringer til søkort, håndbøger m.v. |
| Eftersyn: | Gennemgå og overhale. |
| Ekkolod: | Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser. |
| Eltavle: | Basis for skibets ledningsnet. Befinder sig i agterlukaf. |
| Ende: | Generel betegnelse for et stykke tovværk. "Stik mig lige en ende" o. lign. |
| Endevende: | Skifte for og bag på et stykke tovværk for at fordele sliddet. |
| Entre: | Gå om bord fra en jolle eller fra et andet skib. |
| Entre: | Kravle til vejrs i mast eller rig. |
| Essing: | En åben jolles øverste kant hele vejen rundt. |
| Estakader: | Pælespærring, der afskærmer mod lavt vand i havneområder. |
| Etmål: | Udsejlet distance på 24 timer. Fra midnat til midnat. |
| Evert: | Fladbundet jagtrigget fartøj med sidesværd.(Ses ved Ribe Skibbro.) |
| Fald: | Taljens løber. |
| Falde af: | Ændre kursen bort fra vinden.(modsat luffe [luve] op) |
| Faldereb: | Store skibe har på skibssiden en flytbar trappe for at lette adgangen fra kaj eller skib. |
| Falderebsport: | Det udskårne i det opstående, hvor man i større skibe går om bord og fra borde. |
| Faldhorn: | Faldbarm. |
| Faldspil: | Mindre hånddrevne spil til sejlhejsning på lystfartøjer. |
| Fangbjælke: | Tværliggende kort bjælke forude i jolle til fastgørelse af fanglinen. |
| Fange en ugle: | Når roeren ikke får sit åreblad op af vandet. |
| Fangline: | Smækker line til at etablere fortøjningernes forbindelse til land. |
| Fanglinen: | Line i jollens for- eller agterende til slæbning eller kortvarig fortøjning. |
| Fare: | En tovende farer (går) f.eks. gennem en blok. |
| Farer: | Opbevares. Eks. Vandslangen farer i forpeaken. |
| Fare til søs: | Være ansat på et skib. |
| Fartøj: | Fællesbetegnelse for især mindre skibe. |
| Farvand: | Vand der er dybt nok til at kunne besejles. |
| Fas: | Tømmerets skarpe kant brækkes (affases). |
| Fast: | Ordre til at tørne (sætte) f.eks. et fald fast om en klampe. |
| Faste part: | Starten på et taljehal. |
| Fastgøre: | Anvendes især om fastgørelse af fortøjninger, fald og skøder. |
| Favn: | Gammelt dansk mål. 1 favn = 3 alen = 6 fod = 72 tommer = 1,884 meter. |
| Fedte: | Fid.(Sejlmagerværktøj) |
| Fedtsmørekop: | Til smøring af f.eks. stævnrør. |
| Fender: | Skibets "stødpuder" der beskytter fribordet mod skamfiling. Jensine bruger bildæk. |
| Fenderliste: | Slidliste øverst på klædningen. Ud for essing eller dæk. |
| Fendertov: | Kraftigt tov udvendig rundt om "Lille Sines" essing. Beskytter jollens fribord. |
| Ferske af: | Efter spuling at fjerne saltskjolder fra maling og træværk med en klud opvredet i ferskvand. |
| Ferskekar: | Kar til at udvaske saltet af kød og flæsk. |
| Festlig flagning: | Flagning over top. Signalflag sammenbundne fra for til agter. |
| Fetalje: | Proviant. |
| Fid: | Ters af pokkenholt, bruges til sejlmagerarbejde ved syning af huller til måtter og løjerter. |
| File i vinden: | Ligge for tæt til vinden, så sejlene lever, blafrer eller sjevrer. |
| Finkenet: | Forhøjelse over lønningen af metal (sceptre) eller træ (finkenetsstøtter). |
| Fire af: | Hejse ned eller slække. |
| Fisk: | Kraftig langsgående planke midtskibs. der er nedfældet i dæksbjælkerne. |
| Fiske et anker: | Hugge fisketaljen i ankeret (kattaljen) |
| Fisker: | Når tovværk (eller et fald, flagline, sejl, anker, ankerkæde ) utilsigtet griber fat i noget. |
| Fiskerinummer: | Står på fiskekutterens "nummerplade" på stævnens sider. |
| Fiskeriårbogen: | Udgives hvert år. Indeholder også mange oplysninger, som sejlere kan bruge. |
| Fiskesmakke: | Mindre rundgattet ketchrigget fiskerfartøj. |
| Flag: | Føres dag og nat så længe skibet er i søen. |
| Flagline: | Line hvormed flaget hejses og nedhales. |
| Flag over top: | Signalflag i havn fra for til agter over mastetoppene som hurra-hilsen. |
| Flagspil: | Kort flagstang agter. |
| Flak: | En mindre sandbanke eller grund. |
| Flod: | Højvande ved tidevand. |
| Flot: | Når et skib igen flyder (er let) efter grundstødning. |
| Flover: | Når vindens styrke aftager siger man at vinden flover eller løjer. |
| Flying jib; | Er et trekanter sejl på stængestaget (topstag), det sættes på den øverste halvdel af staget. Har Jensine ikke. |
| Flynder: | Cylinderformet rotator der slæbes agterude og via loglinen trækker loguret. |
| Flynder: | Forstærkning indsyet i et sejls faldbarm. Mest hos lystfartøjer. |
| Flyvende: | Kaldes et sejl der kun fastholdes i barmene men ikke i et lig. |
| Flæsk: | Skovfolks betegnelse for splint. |
| Fløjknap: | Mange master ender (ligesom en flagstang) i en påsat halvrund ”knap” med en skive. |
| Fløjtetønde: | Bøje der frembringer lyd ved bølgebevægelser. |
| Fløjte om bord: | Gør man ikke, det overdøver skibets lyde. |
| Flåde: | Jensine har to oppustelige redningsflåder på dækket. |
| Fod: | 1 fod = 30,5 cm.(engelsk) eller 1 fod = 31,4 cm. (dansk) |
| Fodblokke: | Eks. Storskødets vejviserblokke i dækket ved hakkebrædtet. |
| Fok: | (Stagfok) er sejlet lige foran masten. På Jensine sejl nummer tre regnet forfra. |
| Fokkebom: | Se Peterbom. |
| Fokkemast: | Forreste mast i et flermastet skib, hvor den ikke er den højeste. |
| Fokkekrog: | Patenthage til fald og skøder. |
| Fokkestag: | Fokkens forlig er fastgjort til fokkestaget. |
| Foran for tværs: | En retning mellem bidevind og halv vind. |
| Forbolte: | Fastgøre ved hjælp af bolte. |
| Forbåke: | Skal stå på linie med bagbåken. Markerer en afgrænsning. |
| Fordevind: | Lænse. Sejle plat fordevind. |
| Fore and aft.: | Når alle masterne er Sletriggede. Dvs. uden rær. |
| Forfare: | Flytte inden for fastlagte grænser. Eks. På et løbestag. |
| Forfare: | Overhale en talje. |
| For godt: | Afsluttende eller for en rum tid. |
| Forgrejer: | Bovspryd og klyverbom samt deres afstøtning. |
| Forgynges: | Når forkanten af f.eks. forstævnen gøres smallere. |
| Forhale: | Flytte fra et sted i havnen til et andet. |
| Forhaler: | Tov til at flytte en stilling forefter. |
| Forhudning: | Nogle skibe er beklædt (forhudet) med kobberplader udvendigt. |
| Forhyre: | Ansætte en søfarende. |
| Forhånd: | De søfolk der haler tæt ved blokken. Søfolk der haler i tampen er i agterhånd. |
| Forkrøppet: | Parallelforsat. Eks. Kalfatrejern. |
| Forlig: | Sejlets forreste kant. |
| Forløb: | Plankerne (dæks og klædning) lægges således, at stødene forskydes for hinanden. |
| Formiddag: (Æ) | Til søs var det tiden fra midnat til middag. |
| Formiddagsvagten: | Fra 08 - 12. |
| Formstivhed: | Skrog, som er svært at krænge i begyndelsen – begyndelsesstivt. |
| Forpeak: | Skibets forreste rum. Bruges ofte som stuverum. |
| Forrum: | Forpeak. |
| Forsejl: | Jager, klyver og (nu også) stagfok kaldes forsejl. |
| Forsinke: | Samlingsmetode (svalehaler) til bjælker og kraveller. |
| Forskarp: | Forpeak. |
| Forskib: | Skroget foran forreste mast. |
| Forskyde sig: | Siges om lasten når den forskubbes og bevirker slagside. |
| Forstævn: | Skrogets forreste tømmer. |
| Forstøttes: | Maritimt synonym for afstivning, understøttelse eller befæstigelse. |
| Forsætning: | Skibes afdrift på grund af strøm eller vind, forsat fra sin kurs. |
| Fortøje: | Sikre skibet ved at føre trosser og spring ind og fastgøre dem på kajen. |
| Forude: | Forude i skibet eller foran skibet. |
| Forvarp: | Fortrosse. |
| Forvrider: | Hvirvel. Drejebeslag til at fastholde en skabsdør el. lign. |
| Fougten: | Spiralformet fordybning mellem tovvækets kordeler. |
| Fragt: | Skibets last. |
| Fragt: | Betalingen for transporten af godset. |
| Fregat: | Fuldrigget orlogsskib. |
| Fresnéllinse: | Lanterneglas med "riller," der bevirker en bedre samling af lyset. |
| Fribord: | Skibssiden fra vandlinien til dæk. |
| Frihavn: | Nu en havn hvor veteranskibe(TS) ikke betaler havnepenge. |
| Friholt: | Trærulle anvendt som fender. Større skibe. |
| Friske et tov: | Ændre på tovværk så det slides på et nyt sted. F.eks. ved skamfiling i et klys. |
| Frisker: | Vindstyrken tiltager. |
| Frivagt: | De besætningsmedlemmer der ikke har vagt. |
| Frokostanker: | Mindre anker til kortere ophold. |
| Fukse: | Part i fladt tovværk. |
| Fuldrigger: | Skib med råsejl på alle master. |
| Fuldskib: | Se fuldrigger. |
| Fustager: | Beholdere (tønder, fad) til for eksempel cement. |
| Fuxe: (Æ) | Bundt, antal. |
| Fylde: | Et sejl står fuldt i vinden, når det ikke blafrer eller lever. |
| Fyr: | Lys med speciel farve og karakter til at vejlede skibes sejlads om natten. |
| Føre: | Rummer eller transportere. Jensine kunne føre 550 sække cement. |
| Føringsgods: | Skippers private handelsvarer. |
| Førlighed: | Tovværks omkreds. Ikke at forveksle med diameteren. |
| Førligheden: | Skibstømmerets bredde eller højde. |
| Første vagt: | Fra 20 - 24. |
| Fåborgpumpe: | Håndbetjent lænsepumpe af støbejern foran maskinruffet. |
| Gaffel: | (Peak eller pik) Rundholt, hvortil man har fastgjort gaffelsejlets overlig. |
| Gaffelklo: | Se under klo. |
| Gaffellig: | Et gaffelsejls øverste lig. |
| Gaffelrakke: | Tov med perler (klåder), tjener til at holde gaffelkloen ind mod masten. |
| Gaj: | Tov med samme anvendelse som en gerd. Støtter et rundholt sideværts. |
| Galease: | Tomastet skib. Forreste mast - stormasten - højest. Agterste mast hedder mesanmasten. |
| Galge: | Svingbar båddavid eller ankerdavid.. |
| Gang: | (Bordgang)Se rang. |
| Gangspil: | (capstan) Har lodret spiltromle. Drives med håndspager. Mest på store skibe. |
| Gangway: | Landgang fra skib til kaj. |
| Garderoben (S): | Hele garderoben oppe. Samtlige sejl er sat. |
| Garn: | Taklegarn eller mærling. Man siger ikke "snor" om bord. |
| Garnblåse: | Jensine bruger en lille garnblåse som ankerbøje. |
| Garnering: | Skibets plankeklædning på indersiden af spanterne. Ses især i storlukafet. |
| Gast: | Menig sømand. |
| Gat: | Skibets agterende. Spidsgattet, rundgattet, spejlgattet eller platgattet. |
| Gat: | Åbning. Hul. |
| Gerd: | Tovværk, der støtter en rundholt sideværts. Eks. Gaffelgerd.(Det har Jensine ikke) |
| Gibbe: | Se gibning. |
| Gibbeskinkel: | Se bomstopper. |
| Gibning: | Bomme. Kovende. Halse rundt med vinden. |
| Gie: | Et taljetræk med flere end fire skiver kaldes en gie. |
| Gilling: | Råsejls buede opskæring i underliget. |
| Gilling: | Den skrå underside af hækken. |
| Gillingsstøtterne: | Tømmer anbragt på hver side af rorstævnen. |
| Gire: | Ufrivillige småafvigelser fra kursen på grund af sø, strøm eller vind. |
| Gisse: | Anslå en afstand (eller hastighed) på grundlag af erfaring. |
| Gitre: | Samme som at natte dæk. |
| Give et sejl op: | Hale sejlet op til dets rå eller gaffel. |
| Givtov: | Tov der kan løfte et råsejls skøder op til råen, når der bjerges. Bruger Jensine ikke. |
| Glas: | Tidsangivelse hver halve time med et system af enkelt og dobbeltslag på skibsklokken. |
| Gods: | Den stående rig. (Vant og stag) |
| Godset: | Det sted på masten hvor vanterne er fastgjort. |
| God vind: | Rum vind. |
| Gon: | Hedder graderne i en moderne 400 graders cirkel. |
| GPS: | Satellitbaseret navigationssystem. Jensines har display i bagbords damelokum. |
| Griner: (Æ) | Siges om en sejlsyning der åbnes pga. for stort pres. |
| Grommetring: | Se pariserring. |
| Grundtalje: | Rorpindens støttetalje. |
| Grundt vand: | Vand med mindre vanddybde end nødvendig for skibets sejlads. |
| Græstrosse: | Forhalingstrosse af kokos. Tåler væde men ikke udtørring. |
| Grøping: | En jomfru eller klådes rille til befæstigelse. |
| Gul tømmersvamp: | Svamp der trives i fugt og nedbryder træfartøjer. |
| Gyrokompas: | Magnetfrit kompas. Virker via meget hurtigroterende gyro. (hjul) |
| Gæsteflag: | Som en høflig handling fører man det fremmede flag under styrbords saling. |
| Gøre klar: | Forarbejdet til en manøvre så alt ligger velordnet og parat. |
| Gøs: | Marinefartøjer for anker fører ofte et lille flag (gøs) fra en stok fra enden af bovsprydet og et stort campagneflag (nationalitetsflag) på hækken. |
| Gøsstage: | Lille flagstang helt forude. Kun på orlogsfartøjer. |
| Gå klar af: | (Gå fri af) Kunne passere uden problemer. Eks. Pynten, grunden, andet skib eller sømærke. |
| Gå på bommen: (S) | Tigge eller vagabondere. |
| Gårding: | Tov der løfter råsejlets bug op til råen ved bjærgning. |
| Hagelask: | Solid, måde at samle to stykker tømmer f.eks. en køl på. Der bliver skåret hager ned i begge stykker tømmer så de passer sammen. |
| Hakkebrædt: | Vandret liggende ristværk over rortaljerne agter. |
| Hal tot: | Hale så meget som muligt. |
| Hale hjem: | Tage det slække hjem. Eks. Hale i skødet. |
| Hale ud: | At ro til. |
| Halekæbe: | Åbent klys på lønningen. |
| Halende part: | Den taljepart man trækker i – modsat den faste part. |
| Hallandsfarer: | Lang smal spunds i et nåd, der er blevet for bredt. |
| Halløj: | Gastens svar når han prajes. Nu mest på skoleskibe. |
| Hals: | Det forreste nederste hjørne af et sejl. |
| Hals: | Tovende til at manøvrere sejlets halsbarm. Bruger vi ikke. |
| Hals: | Bordplankens ende der falses ind i stævnens spunding. |
| Halse: | Sejle på styrbords halse; vinden (luv) kommer fra styrbord. Bommen er ud til bb (læ). |
| Halse: | Sejle på bagbords halse; vinden (luv) kommer fra bagbord. Bommen er ud til stb (læ). |
| Halse rundt: | Kovende. |
| Halsring: | Forskydelig jernring om klyverbommen. Heri hugges klyverens halsbarm. Ikke på Jensine. |
| Halsspantet: | Det spant hvor skibets runding, såvel for som agter, begynder. |
| Halvbjælke: | Stikbjælke. |
| Halvdæk: | Det hævede agterste dæk. Kaldes også poop dæk. |
| Halvruf: | Lavt ruf, for ikke at syne af for meget. |
| Halvvind: | Vinden kommer ind vinkelret på kursen. (Tværs.) |
| Hammer: | Vandret tømmer der er boltet på bolværket eller kajen. |
| Hamp: | Plante til fremstilling af sejldug, tovværk og værk til kalfatring. |
| Hamp: | Betegnelsen for naturtovværk fremstillet af hampplanten. |
| Handes: | Når der hales "hånd over hånd". |
| Hane: | Fyldestykke anbragt hvor kølsvinet boltes til kølen. |
| Hanefod: | Strop til fordeling af træk. Eks. på bådsmandsstolen. |
| Han-gevind: | På skruebolte. |
| Hanger: | Wire der løfter og holder en lossebom. |
| Harpunlog: | Slæbelog med indbygget tælleværk. Vandrepræmie hos veteranskibene. |
| Havari: | Alvorlig skade på skib forårsaget f.eks. af sammenstød, grundstødning eller brand. |
| Havgal: | Søsyg. |
| Havgus: | Saltvandståge. |
| Havnefoged: | Se havnemester. |
| Havnehakker: (S) | Generator (tit støjende), producerer el ved kaj, når hovedmaskinen er stoppet. |
| Havnemester: | Myndighedsperson der bl.a. anviser liggeplads til skibene. |
| Havnepenge: | Skibes betaling for at bruge en plads i havnen. |
| Havstok: | Overgangen mellem hav og land, strandkanten. |
| Hejs: | Gruppe af signalflag sat op som en meddelelse. Eks. OWNP |
| Hejse: | Løfte noget ved at hale til sig, i modsætning til at fire. |
| Heks: | Primitivt taljereb, der sidder i hekse i stedet for i jomfruer. Har Jensine i forgrejerne. |
| Heks: | Et kædeled, som kan åbnes og hvorved man hekser to led af en kæde sammen. |
| Hellegat: | Lille opbevaringsrum. F.eks. sejlkøje eller stores. |
| Helligdag: | Steder på træ el. jern, hvor maleren har glemt at male og derved viser at han ikke har arbejdet. |
| Hellinger: | Blødbugtede knob beregnet til kabler og svære trosser. |
| Henhale: | Flytte skibet. Forhale. |
| Hest: | Wirestrop der bærer og styrer fodperten. Har Jensine ikke. |
| Hive over: | Skib der tager en overhaling. |
| Hive hjem: | Trække ind. Eks. Trække ankeret til skibet. |
| Hives: | Trækkes hjem. Eks. Ankeret. |
| Hives: | Kastes. Loddet hives fremad i luv side. |
| Hjemskrevet: | Hører hjemme i ”X” havn. |
| Hjerte i wire: | Kalv. |
| Hjørner: | Se barm. |
| Holde af: | Falde af for vinden. |
| Holde fuldt: | Sejle bidevind med fulde sejl der ikke blafrer. |
| Holde klar af: | Undgå at komme i kontakt med. Eks. en bøje. |
| Holde ned på: | Styre hen imod. |
| Holde søen: | Forblive til søs. Ikke gøre landgang. |
| Holme: | Små øer. |
| Holmen: | Orlogsværftet i København. |
| Horisont: | Et tænkt plan vandret gennem iagttagerens øje. Ligger over kimingen. |
| Hornklyds: | Haleklyds boltet på lønningen. |
| Hovedeftersyn: | Foretager skibstilsynet på "Jensine" for hver max. 32 måneder. |
| Hovmester: | Leder og står for forplejningen om bord. |
| Hugge: | Skibets hårde og hurtige langskibs bevægelser i søen. |
| Hugge an: | Hugge i. |
| Hugge i: | Eks. Karabinhage i et stag. (Det modsatte hedder at hugge ud) |
| Huggejern: | se Lokbeitel. |
| Hukmanden: | Hukstøtterne. Hjørnelønningsstøtter som bærer agterspejlet. |
| Hulkehl: | På lystfartøjer. Rille i bommen eller masten til storsejlets lig. |
| Hummeren: | (Pærehummeren)En pæreformet ottekantet fortykkelse på pælemastetoppen, ca. en fjerdedel over godset. Ses på nogle kuffer, ikke på Jensines. |
| Hundekøje: (S) | (Stikkøje) Køje der kun er åben i enden så den har form som et "rør". |
| Hunderumpe: | Simpel endesplejsning på et tov. |
| Hundevagt: | I Danmark betegnelsen for vagten 2400 - 0400. |
| Hundeøre: | Ters i lille øje på en tamp. |
| Hundeøre: | Kaldes overgangen fra firkantet til rundt tømmer. Eks. Jensines bovspryd. |
| Hundsvot: | Øje i enden af en blok. Heri fastgøres starten på et taljehal. Bruges som skældsord. |
| Hun –gevind: | I møtrikker. |
| Hvergarnsstribe: | Vandrette flerfarvede striber på skibssiden. De var forskellige fra skib til skib. Særkende for Jagt og Evert. |
| Hyre: | Job ombord. Ansættelse. |
| Hyre: | Sømandens løn kaldes således. |
| Hyrebasse: | Leder af forhyringen af søfolk i land. |
| Hysken: | Lille nødtørftshus på større sejlskibe f. eks. Jylland. |
| Hyssing: | Tynd line. |
| Hytte: | Lille dækshus. |
| Hægt: | I god stand. (hæge om) Ordet er et krav til skibet i certepartiets tekst. |
| Hæk: | Bruges nu om alle fartøjers agterste del. |
| Hækbygget: | Skroget er ført ud agten for roret. |
| Hækbølge: | Bølgen, der breder sig skråt agterud efter fartøjet. |
| Hækjolle: | Sådan kaldes den lille robåd der hænger i davider ud over Jensines hæk. |
| Hæl: | Kølens nederste agterste del. |
| Hældningsviser: | Krængningsmåler. Klinometer. |
| Hængekøje: | Var søfolks seng før i tiden. Nu kun på enkelte skoleskibe. |
| Hønsehuset: | Let nedsættende betegnelse for styrehuset. |
| Hønsepinden: | Tværbjælken mellem jollebommene. Havde Jensine næppe oprindeligt. |
| Hønserøv: | Lille højtsiddende agterspejl mellem de to øverste bord. |
| Højde: | Under kryds arbejder man sig op mod vinden og får derved "højde" i forhold til målet. |
| Højde: | Breddegrad. Eks. På højde med Lissabon. |
| Højreskåret skrue: | Skibet går fremad, når skruen går højre om. |
| Håndliste: | Gribeliste på ruftag ved lejder og andre passende steder. Lystfartøj. |
| Håndlænsepumpe: | Lænsepumpe om læ. |
| Håndspager: | De jernforstærkede træstænger som man pumper ankerspillet rundt med. |
| Hårdt: | Ordet bruges i kommandoer. Hårdt bb. Hårdt i læ. Hårdt bidevind. |
| Idvande: | (ilvande) Strøm, der under land løber modsat hovedstrømmen. |
| Indenbordsballast: | I ældre skibe. Nyere fartøjer har udenbordsballast i kølen. |
| Inderklædning: | Se garnering. |
| Indervaterbord: | Se livholt. |
| Indhaler: | Nogle gaffeltopsejl styres med ophaler(fald), nedhaler, udhaler(skøde) og indhaler. |
| Indsejling: | Oftest om smal rende eller åbningen mellem havnemoler. |
| Indskibe: | Tage om bord som last. |
| Ilgang: | Maskinen går ekstra hurtigt fremad. |
| Iling: | Hastig vindpust, der skaber små bølger. Forvarsel om tiltagende vind. |
| Ishud: | Isforstærkning. Metalplader på skroget. |
| I sigte: | Når en genstand kan ses, men endnu ikke identificeres. |
| Jackstag: | Tynd jernstang langs råens overside til at fastbændsle sejlet i. Har Jensine ikke. |
| Jager: | Jensines forreste sejl. |
| Jagerbarduner: | Støtter jagerbommen, ind til lønningen. |
| Jagerbom: | Forreste rundholt. Ligger oven på klyverbommen. |
| Jagerbomsnok: | Er jagerbommens og dermed også skibets forreste del. |
| Jagerforhaler: | Wire der støtter jagerbom fra nok til pyntenetstokken. |
| Jagerlejder: | Den wire der bærer jageren. |
| Jagt: | Sejlskib med en pælemast og skrogform som Jensine. |
| Jamsekoger: (S) | Skibets kok. |
| Jernfokken: (S) | Er slang for at sejle med motor. |
| Jernknæ: | I modsætning til de almindelige træknæ. Har Jensine. |
| Jolle: | Lille båd med årer og ofte med sejl. Jensines hænger over hækken. |
| Jolle: | Tov ført over en blok eller et skivgat. Jensine har en topjolle til bådsmandsstolen. |
| Jollebomme: | Davider. |
| Jolleskrædder: (S) | Bådebygger. |
| Jomfruer: | Cirkelformet træskive med tre huller, del af taljelignende anordning til opstramning af vanterne. |
| Jomfrurejse: | Et skibs første rigtige togt efter søsætningen. |
| Jordbær: (S) | Rund tovværksfender med korkfyld. |
| Jordslået: | Bliver sejl af især naturmaterialer, hvis de ikke tørres før pakning. |
| Judasørerne: | Hedder de to stykker tømmer på hver side af forstævnen. |
| Jungmand: | Endnu ikke helt udlært søfarende. |
| Søg videre | Ka-Kd, Ke-Ki, Kj-Kl, Km-Kn, Ko-Kq, Kr-Kt, Ku-Ky, Kz-Kå. |
| Kabel: | Svært tov slået af trosser. Bruges på store skibe. |
| Kabelarhjul: | Hjul på ankerspil med "udskæringer" der passer til ankerkædens led. Har vi ikke. |
| Kabelartromle: | Ankerspillets trætromle, som vores ankerkæde går et par gange rundt om. |
| Kabelgarn: | De enkelte snore, hvoraf tovværk slås. |
| Kabellængde: | 1/10 sømil = 185,2 meter. |
| Kabelslået: | Venstreslået tovværk. Bruger Jensine ikke. |
| Kabys: | Lukket skibskøkken. |
| Kabysbestik: | Gisning. Anslå en afstand (eller hastighed) på grundlag af erfaring. |
| Kabysrygte: | Sladder og rygter af upålidelig karakter. |
| Kadrejer: | Handlende i (Kadrejer)joller sejlede langs kysten og faldbød varer. |
| Kahyt: | Kammer. |
| Kahytsjomfru: | Ældre jobbetegnelse ligesom havfrue eller julemand. |
| Kaitov: (Æ) | Græstov. |
| Kaj: | Landets afslutning af beton mod søen. |
| Kaje: | Flytte råen i lodret plan. Gøres før havneanløb. |
| Kalfatrehammer: | (kalfatre-, klap-, sæt- eller klamaihammer) Stor trækølle med jernslagringe som forstærkning af hovedet, bruges ved kalfatring. |
| Kalfatrejern: | Stålmejsler i forskellige bredder og faconer til at slå hampværket på plads med. Fælles betegnelse for sæt- og rabatejern, se også disse. |
| Kalfatring: | Tætning af nåderne (revnen mellem plankerne i skrog og dæk) ved hjælp af hampværk, der forsegles med flydende beg. |
| Kalfatringsbolte: | Lange tværskibs bolte mellem halvbjælkerne. Holder lugekarmen på plads. |
| Kaltop: | Den øverste uafstøttede del af masten. |
| Kalv: | "Hjertet" i fireslået eller i flettet tovværk. |
| Kammen: | se dødtræ. |
| Kammer: | Lukaf. Oftest brugt om beboelsesrum om læ. |
| Kanal: | Oftest brugt om en gravet rende til sejlads. |
| Kaner: | Rutcher, skrider. |
| Kantbolt: | Bolt fra toppen af den kraftige spundingsplanke og videre ned i kølen. |
| Kanthale: | Hale et sejl midt ind i skibet og så tot som muligt. |
| Kantspant: | Bruges i skibets ender og sidder vinkelret på yderklædningen og ikke vinkelret på kølen. |
| Kaplak: (Æ) | Bonus af fragten. Tilfalder som regel skipperen. |
| Kappe: | Et sejls agterlig uden for linien skødebarm til faldbarm (eller nokbarm). |
| Kappe: | Hugge over. Afskære. Eks. Kappe en trosse. |
| Kappe: | Skydetag over nedgangslugen i halvdækket agter. |
| Kapsejse: | Kuldsejle, vælte, kæntre. |
| Kaptajn: | Gradsbetegnelse hos forsvaret eller Frelsens Hær. På veteranskibe hedder øverstbefalende "skipper". |
| Karabinhage: | Metalkrog, der holdes lukket af fjedermekanisme. |
| Kardansk: | Ophængningsmetode der sikrer at kompasset (eller komfuret) altid er vandret. |
| Karm: | Forhøjet kant om åbning i dækket. |
| Kast los: | Samme betydning som "lad gå". |
| Kaste anker: | Let misvisende, det betyder blot at lade ankeret falde ned til havbunden. |
| Kasteblok: | Blok åben i den ene side så et reb hurtigt kan slås om skiven. Vi bruger den ikke. |
| Kasteline: | Er fæstnet til fortøjningen, kastes i land ved tillægning. |
| Kaste sig: (om træ) | Slå sig, ændre facon. Oftest som følge af indtørring. |
| Kastevind: | Landkrabbeudtryk for pust. |
| Kat: (Æ) | Straf og Strafferedskab. Sidstnævnte består af 9 liner med knuder og et håndtag. |
| Katanker: | Lille anker forrest for at forøge holdbarheden af hovedankeret. (Frokostanker) |
| Katbjælke: | (Kranbjælke) Heri hænger ankeret. |
| Katning: | En form for takling, hvor tampen tilspidses. Den er så nemmere at skære i blokke o. lign. |
| Katte ankeret: | Ved hjælp af taljer at hive ankeret op på plads. |
| Kattechu: | Kemikalie til at ”garve” sejl med. |
| Katten: | Jernkrog hængende i en talje, til at løfte ankeret op til kranbjælken med. |
| Kattepoter: | Små krusninger frembragt af meget svag vind. |
| Kavitation: | Vandet "koger" omkring skruen uden at trække. |
| Kending: | Man får kending af land, når landet kan øjnes. |
| Kendingsbogstaver: | Et skibs "nummerplade". Jensines er OWNP. Indhugget i en dæksbjælke. |
| Kenterheks: | De led i ankerkæden der er adskillelige. |
| Ketch: | Tomastet fartøj, hvor mesanmasten(den agterste mast) er foran rorstammen. |
| Kiler: | Jensine bruger trækiler til mastekiler og skalkekiler. |
| Kiming: | Skillelinien mellem hav og himmel set fra et skib i rum sø. |
| Kimingen: | Overgangen mellem fartøjets sider og bund. |
| Kimingskøl: | Slingrekøl. |
| Kimingsstøtter: | Afstiver skibet på ydersiden når det er på bedding eller i dok. |
| Kimingsvægere: | Langsgående tømmer i kimingen, indenbords (Maskinslanger). Kan erstatte kølsvin i maskinrum. |
| Kindbak: | Kileformet træklods på masten, der forhindrer at vanterne skrider ned ad masten. |
| Kilden: | Det samme som rank. |
| Kineservagt: (S) | Gå to vagter uden afløsning. "Gå vagt om vagt." |
| Kink: | Utilsigtet tørn (snoning) på tovværk. Vridning af kordelerne ødelægger tovværket. |
| Kip: | (Fouten) Revnen mellem tovværkets kordeler. |
| Kippe: | Hilse med flaget. |
| Kippe: | Fals, skølp, rille i en træblok, til stroppen. Eks. forsejlenes skinkelblokke. |
| Kippe et anker: | Efter at ankeret er kattet eller halet op under kranbjælken hænges det (næsten) vandret. |
| Kistebænk: | Siddemøbel med indvendig stuveplads under det opklappelige sæde. |
| Klabajer: | Trækrog på skot til ophæng af tovværk, slanger o. l. |
| Klabautermand: | Skibsnisse. Kan som andre nisser varsle ulykke eller være hjælpsom. |
| Klamaj jern: | Svært sætjern sat på et jernskaft, drejeligt. Bruges til åbning af nådderne og inddrive værk med. |
| Klamajhammer: | Svær Træhammer med jernringe og langt skaft, bruges med begge hænder ved kalfatering. |
| Klamp: | Bygge på klamp er at bygge et skib uden en tegning, men på erfaring og dygtighed. |
| Klampe: | Bruges til at fastgøre tovværk på. |
| Klare op: | Bringe tovværket i orden efter sejlmanøvre. Også at rydde op generelt. |
| Klarere: | Bringe det formelle papirarbejde i orden ved ankomst og afgang. |
| Klar i ….: | Fokkefald, bomdirk, pikfald. Mandskabets signal til vagthavende. |
| Klart skib: | Når alt er på plads og grejet op. |
| Klaphammer: | Se Kalfaterhammer. |
| Klapløber: | Jensines bomdirk ender i en klapløber, en enkelt skåret talje. |
| Klar vende - læ: | Rorkommando der henleder besætningens opmærksomhed på manøvren. |
| Klemmer: | (hylstre) Sættes på enden af en wire og nittes fast. Danner øje til fastgørelse. |
| Klinkbolt: | Kæmpe-nitte af rundjern. Forbinder bjælker, tømmer eller beslag. |
| Klinkbygget: | Er "Lille Sine". Klædningsplankerne er "taglagte" og er nittet (klinket) sammen. |
| Klinke: | På skibskakkelovn. Gammeldags dørlukkemekanisme. |
| Klinknagle: | Et firkantet stumpt søm, der sammen med en klinkplade danner en nitte til træ. |
| Klinkplade: | Lille metalplade der anbringes på klinknaglens ende indvendigt i skibet. |
| Klinometer: | Krængningsmåler, viser et skibs rulninger i grader. |
| Klipperstævn: | Runder "indad" i modsætning til en jagtstævn der runder "udad". |
| Klo: | Krumtømmer, der styrer gaflens og bommens bevægelse på masten. |
| Kloder: | Se perler. |
| Klodslaget: | Kraftige stykker tømmer der bærer skibet(kølen) på land. |
| Klofald: | Gaflens fald ved kloen. |
| Koksmat: | Kokkens hjælper. |
| Klos: | Tæt på. Eks. Tæt bidevind eller tæt på et sømærke. |
| Klosrebe: | Rebe så meget som muligt. |
| Klyds: | Åbent beslag med to flanger eller et lukket klyds, der styrer en trosse eller ankerkæden. |
| Klyver: | Jensines andet sejl regnet forfra. |
| Klyverbarduner: | Støtter bovsprydet fra æselhoved til lønningsstøtte. |
| Klyverbom: | Rundholt der forlænger bovsprydet. |
| Klædning: | Skibssidens planker - bordene - danner klædningen. |
| Klædning: | Stående rig klædes med tjæret garn for at beskytte mod vand og skamfiling. |
| Klædekølle: | Bruges til at klæde wirer eller tovværk med garn for at hindre skamfiling. |
| Klædes op: | Hedder det, når en nybygnings bord nagles til spanterne. |
| Klåde: | Ring af træ, der styrer et tov (vejviserklåde) så det går klar og ikke bekniber. Bruges de på en lidseline eller rakke, som perler kaldes de rakkeklåder. |
| Knager: | Forlængelsen af skibsrattets egre ud gennem ratkransen. |
| Knastlak: | Shellak opløst i sprit. Stopper udsivning af harpiks. |
| Kneppedariet: (J) | De to stikkøjer i styrbords side på Jensine. (Udtrykkets oprindelse ukendt) |
| Knevel: | Lille ters i hundeøre på line. |
| Knibe: | Knibe til vinden er at lægge sig så nær til vinden som muligt.(og måske lidt for meget) |
| Kniverter: | Hager eller sakse til at gribe sække ved losning og lastning. |
| Knob: | Hastighedsangivelse. En sømil (1852meter) udsejlet på en time kaldes en knob. |
| Knob: | Forskellige "knuder" der bruges til hver sit formål om bord. |
| Knæ: | Vinkel-understøtning af træ eller metal. Eks. hvor dæksbjælker samles med bjælkevæger og spanter. |
| Knægt: | Pullert med skive. Erstatter en fodblok. |
| Koffardiskib: | Handelsskib der sejler med fragt og el. passagerer. |
| Kofilnagle: | Drejet rundstok i naglebænk til fastgørelse af tovværk. |
| Kogehus: | (Beghus)Åben ild om bord var forbudt i havn. Man benyttede havnens kogehus.(Assens) |
| Kohale: (S) | Utaklet tovværkstamp. |
| Kollision: | Sammenstød til søs. Undgås ved at følge søvejsreglerne. |
| Komave: | Stålbeholder over maskinen hvor kølevand og udstødningsgas blandes. |
| Kom i (kloen): | Træk (eller fir af). Ordre til de folk der bemander klofaldet (eller et andet fald). |
| Komme flot: | Komme af grunden. Komme løs fra bunden. |
| Kompas: | Magnetisk nål, der viser den misvisende (til søs devierende) nordretning |
| Kompaslinie: | Ret linie i kortet mellem to punkter. |
| Kompasrose: | Kompasskiven delt i 32 streger. Ligner lidt en blomst. |
| Konnossement: | Dokument hvor skipper kvitterer for ladningen. |
| Kontorflag: | Firmaflag. (Torm, Mærsk, DFDS, Norden osv.) |
| Kontrabande: | Illegal last. |
| Kordel: | Det tovværk vi bruger, er snoet af tre kordeler. |
| Kordelstrop: | En rund strop snoet af en kordel. |
| Kornmod: | Lysglimt fra fjernt tordenvejr, der ikke kan høres. |
| Korrigeringsmagneter: | Magneter i og omkring nathuset til at modvirke og ophæve skibsmagnetismen. |
| Kost: | Betegnelse for sideafmærkning, der tidligere havde en riskost som topbetegnelse. |
| Kostald: | se skostald. |
| Kovende: | Bomme rundt eller halse rundt med vinden. (I modsætning til stagvending) |
| Kovs: | (Grommetring) Metalring der sættes i tovværkets øjesplejs (eller i sejlets lig )for at skabe et solidt øje. |
| Koøjer: | Vinduer med kraftig metalramme i skibssiden eller dækshuse. (Har Jensine ikke.) |
| Kradsbørste: | Stålbørste. Slangudtryk for grov og voldsom person, Krabsbørstig. |
| Kragereden: | Udkiksmændenes opholdssted. |
| Kranbjælke: | (Katbjælke) Heri hænger ankeret. |
| Krans: | Tovværkskrans over puderne. Skåner vanternes anlæg på puderne. |
| Krap sø: | Stejle bølger med kort afstand mellem hver. |
| Kraprød: | Yachtflagets mørke farve, i modsætning til den lysere dannebrogsrødt. |
| Kravebjælke: | Fangbjælke. |
| Kravel: | Kort langskibs bjælke ved luger og nedgange. Nedsvalet i dæksbjælkerne. |
| Kravelbygget: | Er "Jensine". Klædningsplankerne danner en glat side og er spigret og boltet på spanterne. |
| Kravestykket: | Forener skandæk og vaterbord og danner en stærk tværskibs samling ved stævnen. |
| Krejler: | Handelsfolk der handler med skibene, især "tuskhandel". |
| Krigen: | Udvendig træforstærkning der sidder hvor forstævn og køl mødes. |
| Kronometer: | Nøjagtigt skibsur der følger UTC-tid. |
| Krumholt: | Krumtræ. |
| Krumpasser: | Passer til udvendige mål af træer ol. Bruges til måling i søkort. Benene buer ind modsat en dansemester. |
| Krumtræ: | Træ der udsøges efter en velegnet facon, til spanter, knæ stævn m.m. |
| Krydse: | Sejle i zig-zag så tæt mod vinden som muligt. (mod luv) |
| Krydsholt: | Kraftig fortøjningsklampe. |
| Krydsmast: | Mesanmast. |
| Krydstørner: | 8-talstørner. En klampe belægges med krydstørn. |
| Krænge: | Vindens pres får skibet til at ligge på skrå. |
| Krængningsmåler: | Pendulophængt viser, der på en gradskala viser bådens krængningsvinkel. |
| Krøbelspil: | Spil med vandret spilbom og håndsving. Bruges til sejlsætning, lastning og losning. Har vi p.t. ikke. |
| Kuf: | Hollandsk galeasetype. |
| Kuldsejle: | Kæntre pga. for stor sejlføring. |
| Kuling: | (stiv, hård, stormende) Vind med hastighed mellem 13 og 24 m/sek. |
| Kullet mast: | Kaldes en mast med kort kaltop. |
| Kulsejl: | Sejldugsrør der tidligere brugtes til udluftning i lasten og beboelse. |
| Kummefryser: (S) | Nedsættende betegnelse for en firkantet plasticmotorbåd. |
| Kurs: | Den retning båden sejler. Beholden, sejlet eller styret kurs. |
| Kursforstørrer: | Halvrund lup direkte på kompasset. |
| Kuttenligger: | Tjærekost. |
| Kutter: | Enmastet båd med to forsejl. |
| Kuttertopsejl: | Lugger-gaffeltopsejl. Har Jensine. |
| Kvadrant: | Rattets drejning overføres via kæder til kvadranten og dermed til roret. |
| Kvase: | Fiskefartøj forsynet med dam til levende fisk. |
| Kvejl: | Et bundt oprullet tovværk. (Man køber tovværk i hele og halve kvejl - ca. 220/110 meter) |
| Kvejle op: | Rulle tovværk pænt op (altid med solen, ellers kinker det). |
| Kværken: | Andet navn for gaffelsejlets faldbarm. |
| Kædekasse: | I denne opbevares ankerkæden under sejlads. |
| Kædekrog: | På Jensine bruges håndholdt lossehage til at slænge ankerkæden med. |
| Kædepiber: | Krumme jernrør der leder ankerkæden ned i kædekassen. |
| Kædesjækel: | Samler og viser ankerkædens længde. For hver ca. 28m (15 favne). Store skibe. |
| Kædespor: | Hul i bundstokkens underside så bundvand kan løbe til pumpen. |
| Kælling: | Kaldes resten af et sprydsejl, når man i hårdt vejr har fjernet sprydstagen. |
| Kællingeknude: | Forkert bundet råbåndsknob der ikke kan holde. |
| Kællingen: | En stor jernfod fæstnet i kølsvinet,som masten står i. |
| Kæntre: | Især om småfartøjer; vælte rundt med bunden opad. |
| Kæntre: | Hedder det, når strømmen skifter retning. |
| Kævlediameter: | Diameter af en kævle (træstamme - uden sidegrene). |
| Kød: | Skovfolks betegnelse for kernetræ. |
| Køje: | Nu fast seng. Tidligere sov man af pladshensyn i hængekøjer. Nu kun i skoleskibe o. l. |
| Køjesæk: | Sømandens kuffert. Sæk af ravndug, lukkes med et tov eller en lukkesjækkel. |
| Køjetøj: | Det sengetøj man bruger om bord. |
| Køl: | Skibets hovedtømmer. Rygraden hvorfra spanterne udgår. |
| Kølbolte: | Går gennem køl og kølsvin.og forbinder disse. (er 1" * 38" på Jensine) |
| Kølevand: | Søvand, der holder maskinens temperatur konstant og (på Jensine) køler udstødningen. |
| Kølhale: | I gamle dage krængede man skibet for at skrabe, male og reparere skibets bund. |
| Kølhale: | Barbarisk straf; delikventen blev, fastgjort til et tov, trukket rundt under skibet. |
| Kølhalingsblok: | Meget kraftig blok, brugt ved kølhalning. T. S. vandrepræmie for god restaurering. |
| Kølkiste: | Vandtæt trækiste, hvori sænkekølen befinder sig. Har Jensine ikke. |
| Kølopretning: | Fjerne kølsprængningen fra skroget. |
| Kølplanke: | Den første klædningsplanke, der ligger an mod kølen i spundingen. |
| Kølsprængt: | Når et fartøjs stævne synker ned og midten hæves, (på grund af bæreevnen) siger man at det er kølsprængt. |
| Kølsvin: | Kraftigt, langsgående tømmer, der ligger over bundstokkene og er boltet til kølen. |
| Kølsvinspålæg: | Forstærkning af kølsvin ved store skibe med sammenlasket kølsvin. |
| Kølvandsstribe: | Skibet laver et "spor" gennem vandet hvor bølgerne er ændret. |
| Søg videre | La-Ld, Le-Ln, Lo-Ly, Lz-Læ, Lø-Lå. |
| Laber: | Svag. Eks. laber brise. Laber sejlads. Laber kuling. |
| Labsalve: | Tjære stående rig, gøres med en lap. |
| Labsalving: | Blanding hvormed skibsdele imprægneres: Skibets bund med en blanding af: Talg, Svovl, Harpiks og Tjære. Siderne med en blanding af: Tjære, Olie, Harpiks og Okker eller Kønrøg Master med: Terpentin og Harpiks Tov med: tynd Tjære Wire med: Blyhvidt og Talg. |
| Lad gå: | Give slip, kaste los. |
| Ladning: | Last. |
| Landbrise: | Blæser fra land ud over søen, især i nattetimerne om sommeren. |
| Landing: | Størrelsen af klinkbordenes overlap. |
| Landkending: | Få land i sigte. |
| Landkrabbe: (S) | Nedvurderende betegnelse for ikke-skibskyndige. |
| Landlov: | Mandskabets tilladelse til at gå i land, når fartøjet ligger i havn og arbejdet er udført. |
| Langrem: | (Toftevæger) Langsgående liste i jolle. Forbinder svøbene og bærer tofterne. |
| Langsomt: | Ordre til maskinen. Langsomt frem. Langsomt bak. |
| Langsplejsning: | Speciel slank splejsning der kan passere igennem blokke. |
| Langhalse: | Vokser på en begroet bund. Hører til rankefødderne. |
| Lanterne: | Der er lovbefalet at føre 4-5 skibslys – lanterner. |
| Lanternekasser: | Sorte indeni, hvide udvendige. Sidder på sceptre ud for vanterne. |
| Lapsalve: | Se "Labsalve". |
| Lask: | Påsat stykke træ til at styrke to plankers sammenføjning i forlængelse af hinanden. |
| Lask: | (Skaring) Samling af to stykker træ, hvor man ikke har en planke i fuld længde. Eks. er lønning og vaterbord lasket sammen, med en lang plat laske. |
| Laste: | Tage ladning ombord. |
| Lasteliniemærker: | Lovbestemt max. lastelinie. (Kaldes også Plimsollmærke efter opfinderen) |
| Lasteluge: | Åbning i dækket, kantet af lugekarme og til at skalke. |
| Lavt: | Ikke for lavt, eller ikke lavere. Rorordre om ikke at komme længere fra vinden. |
| Lazy jacks: | Reb fra bomdirken og ned under storsejlet som det styrer under bjærgning. |
| Lejder: | Trappe på et skib. |
| Lejder: | Stag der holder et sejls forlig. Eks. Jagerlejder. |
| Lemmergat: | (Kædespor)Hul i bundstokkens underside så bundvand kan løbe til pumpen. |
| Lempejern: | Flytbare ballastbarrer af jern. |
| Let: | Et fartøj er let, når det ikke står på grund, ligger for anker eller er fortøjet. |
| Lette på roret: | Rorordre. Drej lidt mindre skarpt. |
| Lette anker: | Tage ankeret op. (Betyder at afsejle) |
| Levang: | "Gulvskrubbe" til dækket. |
| Levanger: | Træcirkelslag som rorpindsnokken glider langs med og kan fastgøres i. |
| Lever: | Når man sejler for tæt til vinden lever (blafrer) sejlet. |
| Lidse: | Fastgøre et sejl til et rundholt vha. en lang tynd line.(lidseline) |
| Lig: | Sejlets kanter. F.eks. forlig, underlig, agterlig, overlig. Ligene kan have wire indsyet. |
| Ligge an: | Hvad ligger vi an ? Hvad er vores nuværende kurs? |
| Ligge op: | Det samme som at have højde nok. |
| Ligge på ret køl: | Uden slagside. |
| Limben: | Sekstantens buede skala. |
| Line: | Tovværk under 12 mm i diameter. |
| Linie: | En tolvtedel tomme. Vores petroleumslampeglas måles i linier. |
| Linien: | Ækvator. Krydse linien, er at sejle fra den ene halvkugle til den anden. |
| Linolie: | Hørolie. Bruges meget på træskibe. |
| Listmalet: | Er når de øverste planker i fribordet er malet med forskellige farver. Hvergarnsstriber. |
| Livanker: | Stort reserveanker. |
| Livholt: | Indervaterbord der i nogle skibe lægges for bedre tilpasning af dæksplanker. |
| Livline: | Sikkerhedssele. |
| Loa: | Forkortelse for "længde over alt". Totallængde. |
| Lockbejtel: | (Taphulsjern) Kraftigt stemmejern der er længere og ca. dobbelt så tyk som den er bred. Bruges til udstemning af taphuller. |
| Lod: | Måler vanddybden. Består af et blylod med tilhørende meterinddelt lodlinie. |
| Lodhiver: | Den person, der hiver loddet og aflæser dybden på lodlinen. |
| Lods: | Erfaren navigatør, der kan lodse et skib gennem et vanskeligt farvand. |
| Lodskud: | Vanddybden, samt bundens beskaffenhed der ses i talgen på loddets ende. |
| Lodslejder: | Tovværkslejder med trin af træ. Til ombordstigning til søs. (badelejder) |
| Log: | Fartmåler, der måler i sømil pr. time = knob. |
| Logbog: | Heri skrives kurs, fart, vind, strøm, vejr og begivenheder om bord. |
| Logger: | Retstævnet fiskerfartøj. |
| Lom: | Er navnet på åren fra håndtag til årestødet (hvor den hviler i åregaflen). |
| Lorje: | Lille fladbundet pram eller båd. |
| Los, at gøre: | Frigøre, løsne. |
| Losse: | At udtage last af skibet. Modsat laste. |
| Lot: | Se krig. |
| Luffe: | Se luve op. |
| Luft: | Vind. Eks. der er ikke megen luft. |
| Luftbord: | Udtagelig garneringsplanke for udluftning. |
| Lugar: | Samme som lukaf. |
| Luge: | Åbning i skibets dæk, ned til lastrummet. |
| Lugekarm: | En kraftig trækarm om lugehullet der forhindrer vandet i at løbe ned. |
| Luggersejl: | Storsejl med rå, der altid føres på mastens læside. Ligner Jensines topsejl. |
| Lukaf: | Rum til beboelse for skibets besætning.Eks. Jensines storlukaf og agterlukaf. |
| Lus: | Sætte en spunds i en bjælke eller en planke. Udluse. |
| Luseplatting: | Det samme som tusindbensplatting. |
| Lutrer: | Langskaftet kost til rengørelse af skibets sider(og bund). |
| Luv: | Den side af skibet vinden kommer fra. (Modsat læ) |
| Luvart: | Det samme som luv. |
| Luve op: | Gå tættere til vinden. (modsat falde af) |
| Luvgirig: | En båd der drejer op mod vinden, når roret slippes. |
| Læ: | Den side af skibet hvor storsejlsbommen befinder sig. (Modsat luv) |
| Læbe: | Kroglignende beslag der støtter wirer. Eks. Midt på pyntenetstokken og på butteluren. |
| Læder: | Bruges til at hindre skamfiling. |
| Læg: | Ankerets "krop" med arme, flige og – modsat – røring og ankerstok. |
| Læg: | Fladt, lavvandet. |
| Læger: (Æ) | At være i en læger er så tæt på læ land, at man ikke sejle derfra med (rå)sejl. |
| Lægerval: | Den læ kyst. |
| Lægge bi: | Dreje op mod vinden for at stoppe. |
| Lægirig: | En båd der drejer bort fra vinden, når roret slippes. |
| Lægter: | Fladbundet pram. |
| Lækage: | (læk)En utæthed i skroget eller i en beholder. |
| Lækmåtte: | Svær presenning, der styres af flere stykker tovværk. Anbringes udvendig på lækken. |
| Lækrulle: | Øvelse i at tætne en læk. |
| Længde: | Ved et steds længde forstås buen af stedets breddeparallel fra 0-meridianen til meridianen gennem stedet. |
| Længde overalt: | Skrogets totallængde. Er overhanget længere end vandlinien. |
| Lænke: | Lang række af fiskegarn. Pas på ved passage. |
| Læns(e): | Medvindssejlads. |
| Lænse: | (øse) Tømme et skib for vand. |
| Lænsebarduner: | Bagstag. |
| Lænseport: | Åbning i skanseklædningen så vandet på dækket kan løbe ud. |
| Lænsepumpe: | Vi har både elektriske og manuelle pumper til at lænse med. |
| Lænsestag: | Samme som agterstag og slørstag. Har "Jensine" ikke. |
| Løb: | Rende - ofte bugtet - med sejldybde. |
| Løbende gods: | Fællesbetegnelse for fald, skøder, nedhal o. lign. |
| Løber: | Den tovende der skal hales i. |
| Løbestag: | Eks. Jensines rakke sidder på et løbestag med kæde i forhånden og tov i agterhånden. |
| Løbestik: | Tovets bugt føres gennem f.eks. et pælestik, så tovet kan snøres om en genstand. |
| Løjbom: | Bøjle af jern, hvor storskødeblokken kan vandre fra side til side. |
| Løjbom: | Stålwire, (Løbestag) hvor fokkeskødeblokken kan vandre fra side til side. (på Jensine) |
| Løje: | Når vindstyrken aftager, siger man at vinden løjer. |
| Løjert: | Fællesbetegnelser for hager eller kroge der fastgør et sejls forlig til et stag. |
| Løjt på roret: | Er et lægerrigt skib. Et skib der selv falder af mod læ. |
| Lønning: | Øverste kant af skanseklædningen, dækker også toppen af lønningsstøtterne. |
| Lønningsstøtter: | Lodrette bjælker der afstiver skanseklædningen på indersiden. |
| Løse: | Hal ind det løse ! Kommando om at hale netop så meget ind af et tov, trosse, at det rettes ud, uden at hale det tot. |
| Løsfodet: | Et gaffelsejl uden bom. |
| Løshager: | Lukket kæde eller tov med to løbende hager, der vender mod hinanden. Til fadgods. |
| Låring: | Skibets sider nærmest agterspejlet. |
| Låringsvind: | Vinden 4 - 6 streger agten for tværs. |
| Magsvejr: | Godt sejlvejr, der ikke belaster grejet for hårdt. |
| Mahler: | Spanternes smig i længderetning. |
| Mandehul: | Åbning til tank, kedel etc., hvorigennem en mand kan komme ind. |
| Manes: | Føres, ledes. (Oftest om tovværk.) |
| Manila: | Naturtovværk lavet af manillaplanten. |
| Manometer: | Trykmåler. Maskinens sidder i nedgangen. |
| Mantel og talje: | Talje der hænger i et tov, der er skåret igennem en blok og ført til krøbelspillet. |
| Marieglas: | Ildfast gennemsigtigt mineral, der bruges som glas i skibets kakkelov el. lign. Bruges også i det lille glas, der klipses oven på petroliumslampens glas. |
| Marine: | Søforsvaret: Krigsflåden til forskel fra handelsflåden. |
| Marstalgrøn: | Lysegrøn/hvidgrøn farve. Meget anvendt på småskibe fra Marstal. |
| Marstallersoda: | Marstalskippere var kendt som påholdende. Marstallersoda består af vandblandet sand eller grus i stedet for soda. |
| Marstallersuppe: | De påholdne marstalleres forsøg på at lave en suppe af billige råvarer. |
| Maskinen: | Fartøjets dieselmotor til fremdrift. |
| Maskinslanger: | Langsgående tømmer i kimingen, indenbords (Kimingsvægere). Kan erstatte kølsvin i maskinrum. |
| Maskinvægere: | se maskinslanger. |
| Mast: | Lodret rundholt, som bærer bådens sejl. |
| Mastefedt: | Tidligere oksetælle til at smøre ved rakke og gaffel. |
| Mastefisk: | Fisken kaldes sådan der hvor mastehullet er udskåret. |
| Mastefod: | Beslag på kølsvin el. dæk, hvori masten står. |
| Mastekiler: | L-formede trækiler til fastlåsning af masten i dæksgennemføringen. |
| Mastekiste: | Anordning så masten kan lægges ned i langskibs retning. (Har Jensine ikke) |
| Mastekrave: | Lukker vandtæt for mastens gennemføring i dækket. |
| Masteringe: | (Mastebånd) Ringe af træ. Bruges af mange skibe i stedet for lidseline med perler. |
| Masut: | Olierester anvendt til rusthindring på jernskibe. |
| Matros: | Fuldt udlært menig sømand. |
| Matte: | Tovværk flettet eller syet i et fladt mønster. Bruges ved landgangen og falderebet til at tørre sko rene. |
| May – day: | Det internationale radioelektroniske nødråb. |
| Medbør: | Medvind. |
| Medicinkiste: | Har alle skibe undelagt Søfartsstyrelsen. Også Jensine. |
| Meridian: | Længdegrad. 0-meridianen gennem Greenwich. |
| Merlespir: | Drejet, konisk og spidst stålværktøj, der anvendes til splejsning. |
| Merling: | Tynd line til finere arbejde. |
| Mesan: | Agterste sejl på et skib med flere master, hvor masten ikke er den højeste. |
| Mesanmast: | Agterste mast på et skib flere master, hvor den ikke er den højeste. |
| Messe: | Officersmessen, matrosmessen osv. Spise og opholdsrum for hver sin gruppe ombord. Nu fælles. |
| Mester: (s) | Således omtales maskinchefen i daglig tale. |
| Middelspant: | Tværsnit på skibets bredeste sted. |
| Midtskibs: | Midt imellem skibets sider. |
| Miljøministerens skål: (J) | Udbringes når wc-tanken er tømt forskriftsmæssigt. |
| Misvisning: | Forskellen - målt i grader - mellem den geografiske nordpol og den magnetiske pol. |
| Modror: | Roret drejes modsat for at bremse eller stoppe en vending. |
| Mole: | Bølgebryder hvis formål er at skabe læ, eventuelt også fortøjningsplads. |
| Molehøns: (S) | Piger der er positive for maritim kontakt. |
| Mole-ræs: (J) | Promenere på havnen iført landgangstøj. |
| Monkey island: | (S) Uhøjtidelig benævnelse for et moderne skibs bro. |
| Morgenstjernen: | Planeten Venus. (Er også aftenstjernen.) |
| Morild: | Kaldes det fænomen, at havvandet om natten lyser, når det er i bevægelse. Skyldes selvlysende organismer. |
| Moringsring: | Fortøjningsring i klipperne. Også som forbindelse af to ankerkæder. |
| Motorskot: | Væggen ind mod de andre rum uden for maskinrummet. |
| Mug: | Krus. |
| Mukkert: | Kraftig hammer. |
| Muler: | Kaldes det når fartøjerne gnider eller skamfiler mod hinanden. |
| Muse: | Ved besnøring at sikre noget mod at løsne sig. F.eks. sjækkelbolte og blokke. |
| Mytteri: | Oprør mod skibets lovlige ledelse. Alvorlig forseelse, der kunne medføre dødsstraf. |
| Mærke: | To pejlemærker overet kaldes på dansk et mærke (ental). En linie gennem de to mærker giver en stedlinie. |
| Mærker over et: | Pejling over mærker, idet de står i samme sigtelinie. |
| Mærs: | Stedet hvor undermast og stangen er samlet. |
| Mærsstang: | Den midterste del af en tredelt mast. (Danmark, Georg Stage) |
| Mønje: | Rød rusthæmmende blymaling. Nu Forbudt. |
| Mønstre: | Ansætte. Skipperen mønstrede (ansatte) folkene. |
| Målebrev: | Skibsdokument der opgiver et skibs tonnage. |
| Måtte: | Kort tovværksstrop omkring klåde eller kovs i et sejls lig. |
| Nagle: | En slags søm -nitter(kan også være en trænagle) |
| Nagle: | Forkortelse for koffinagle. |
| Naglebænk: | Et kraftigt vandretliggende fastboltet brædt hvorigennem kofilnaglerne sidder. |
| Naje: | Sammenføje to ting ved bændsling. Fastsurre. |
| Najne og talje: | For at undgå misforståelser betegnes 9 og 10 således til søs. |
| Natte dæk: | Hælde vand ud over dækket for at hindre at det tørrer ud og derved blive utæt. |
| Nathus: | Kasse af træ der rummer kompasset samt kompasbelysning og korrektionsmagneter. |
| Naust: | Beddingsområde og bådehus hvor skibsbygning og især vinteropbevaring af vikingeskib foregår. |
| Navigere: | Arbejdet med at finde vej til søs. Udføres af skipper eller styrmænd. |
| Navnebrædt: | Der er sommetider to på hækken; et med skibets navn og et med havnens navn. |
| Nedgangskappe: | Den opbyggede traditionelle adgang til beboelsesrum om læ. |
| Nedhages: | Udskæringer i kølen til placering af f.eks. bundstokke. |
| Nedhaler: | Tovværk der bruges til at hale et rundtholt eller et sejl nedad. |
| Nedsvale: | Svalehalesamling hvor kravellen stemmes ned i bjælken. |
| Nitte: | Samlingsmetode til metalplader før man kunne svejse. |
| Nipflod: | Mindste højvande. |
| Nok: | Den yderste del af et rundholt. |
| Nokbarm: | Det hjørne af et gaffelsejl der er nærmest gaflens nok. |
| Nokbeslag: | Metalforstærkning af bomnokken. Især lystfartøjer. |
| Nokbændsel: | Hermed bændsles sejlet til bomnokken. |
| Nonnebryster: (S) | Budding |
| Nonnelår: (S) | Aflang fender. |
| Nor: | En strandsø med afløb til havet. |
| Nordlandsbåd: | Vikingeskibslignende, enmastet råsejlsrigget norsk fiskefartøj fra 1800 tallet. |
| Nordsøen: | Vesterhavet. |
| NRT: | Nettoregistertons. Mål for de afgiftspligtige rum om bord. Ladning og passagerer. |
| Nødhavn: | Havneanløb nødvendiggjort af forhold opstået under rejsen. |
| Nødsignal: | Mayday, SOS eller visuelt røde raketter. |
| Nåd: | Langsgående samlinger mellem bordene. |
| Nåd: | Sejlbaners sammensyning. |
| Odrede panellering: | Panel med malede kunstige træ årer. |
| Ohøj!: | Søfolks måde at sige "hallo" på. |
| Oliepose: | Når en pose af sejldug fyldt med olie blev hængt udenbords, dæmpede den uddryppende olie bølgerne. |
| Ombord: | Man er ombord, når man opholder sig i båden. |
| Om læ: | Under dæk. |
| Ommel-beg: | Tætningsmasse lavet af (Finsk)trætjære iblandet (vandrevet)kridt til passende konsistens. (Anvendt på Jensine, sammen med tjærefilt, imellem ny og gammel køl, for at undgå vandlommer.) |
| Omsejle: | Sejle uden om en bøje, fyr, forbjerg osv. |
| Omstyring: | Spindel med håndhjul til at dreje og indstille skruebladene. |
| Omsvajning: | Korrigere kompasset ved en 360graders drejning i forhold til en kendt retvisende pejling. Føres i en deviationstabel. |
| Opgå: | Slække, løsne, fire, kaste los på en tot taljeløber. |
| Opkilet: | Er et fartøj med skarpe ender og de nederste bord står næsten lodret selv midtskibs. |
| Opklodsning: | Dødtræ: Kam, den del af køltømmerets træ der ligger over spunningen. |
| Opklædning: | Se opplankning. |
| Oplagt: | Et skib der er taget ud af drift og ikke har besætning om bord. |
| Oplænger: | Bundstokkens forlængelse. Tilsammen danner bundstok, sitters og oplænger et spant. |
| Opplankning: | Beklæde skibet med planker (bordgange). |
| Opsang: | (Shanty) Arbejdssang brugt i store sejlskibe. |
| Opsejlet: | Indsejlet, optjent.(Om fartstid og hyre) |
| Opskud: | Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene eller maskinen er holdt op med at trække. |
| Opskyde: | Lægge et tov i koncentriske cirkler. Kvejle tov op. |
| Opstalt: | Linierids af skroget set fra siden. |
| Opstående: | Skanseklædningen, lønningsstøtter, lønning, finkenetsklædning, finkenetsstøtter og ræling. |
| Orkan: | Vind med hastighed over 33m/sek. |
| Ormline: | Se taifunwire. |
| Overhale: | Eks. Forsejlene overhales (hjælpes) under en stagvending fra en side til den anden. |
| Overhale: | Undersøge riggen for slitage og reparere den. |
| Overhale: | At overhale en tovende betyder at hale i modsat retning af den, man lige har halet i. |
| Overhaling: | Pludselig og voldsom krængning. |
| Overhang: | Den del af bov og hæk der rager ud over vandlinien. |
| Overliggende dag: | De dage skibet må vente på sin last og som udløser ekstra betaling. |
| Over stag: | Stagvende. |
| Oversøisk: | Fra et land på den anden side af havet. |
| Søg videre | Pa-Pd, Pe-Pi, Pj-Pr, Ps-På. |
| Pakdåse: | Lukker vandtæt mellem aksel og stævnrør. Vedligeholdes med ikke vandopløselig fedt. |
| Pal: | En stopper af jern på et spils tandhjul. |
| Palhjul: | Ligner lidt et tandhjul. Ankerspillets paler går i indhak og forhindrer at spillet drejer baglæns. |
| Palstøtte: | (Palbedding) Den midterste del af ankerspillet. Bovsprydets inderste ende er fastgjort på palstøtten og forstagene er hekset fast her. |
| Pantry: | Nu, åbent - ret lille - skibskøkken i lystfartøj. |
| Papegøje: | Agterste lille mast, helt agter på hækken. (Agten for rorstammen) |
| Parallellineal: | Til parallelforskydning af kurser og pejlinger i søkortet. |
| Pariserring: | Små messingringe der slås i presenninger som øjeforstærkning. |
| Pariserrøv: (S) | Ankerkugle sammensat af to cirkulære skiver vinkelret på hinanden. |
| Pariserøje: | Pariserring. |
| Paketfart: | Fragtfartøj der sejler med passagerer og fragt i faste indenlandske ruter. |
| Part: | Parallelt løbende dele af tovværk i en talje. Løbende el. halende part, den del at taljeløberen, hvori der hales. |
| Passeres: | En genstand (sømærke) passeres når den er tværs på den beholdne kurs |
| Patentsejl: | Gaffelsejl uden bom og gaflen kan lægges ned langs masten. |
| Patter: (S) | Afdækningen af motorfundamentets bolte på skrogets underside ligner de kvindelige atributter. |
| Peak: | Rummene ude i skibets ender. Forpeak og agterpeak. |
| Perter: | Tov til at stå på (fodperter) eller holde fast i. Forstøttet af heste. Har Jensine ikke mere. |
| Pejle: | Måle indholdet af en tank. |
| Pejling: | Bestemme retningen til et sømærke eller en genstand. Angives oftest som grader. |
| Pejlkompas: | Oftest håndbåret kompas til pejlinger. |
| Pejlskive: | Gradinddelt kardansk ophængt skive til pejlinger. Jensines sættes på nathuset. |
| Pelikankrog: | Fastholder jollen til tværbommen når den er trukket op under daviderne. |
| Pen: | En hammers spidse ende.(modsat banen) |
| Perler: | Trækugler trukket på den line, der holder gaffelsejlets forlig til masten. |
| Pert: | Tov som søfolk kan stå på under arbejdet i riggen. |
| Pertyrline: | Tynd kæde med slipperanordning til ankeret. Jensine bruger tovværk. |
| Peterbom: | Bom under et stagsejl. Har Jensine ikke. |
| Peter Pan gelænder: (J) | Let nedsættende betegnelse for ræling med drejede finkenetsstøtter. |
| Petroleumslanterner: | Den originale lanterne der stadig føres af nogle få veteranskibe (Jensine). |
| Petromax: | Firmanavn for kraftigt lysende petroleumslampe med trykpumpe. |
| Pier: | Lang smal havnekaj med mulighed for at fortøje på begge sider. Pladsbesparende. |
| Pikken: | Andet navn for gaffelnok. Staves også peak. |
| Pikkeronde: | Lille klædekølle. |
| Pikbarm: | (Pik) Gaffelsejlets nokbarm. |
| Pikfald: | Det yderste af de to fald der hæver gaflen. |
| Pilot: | Det engelske ord for en lods. Står med store bogstaver på lodsbåden. |
| Pindes op: | Brædder, der ligger med pinde imellem for at kunne tørre jævnt. |
| Pine: | Sejle for tæt til vinden. Derved tabes fart. (modsat at solde med højden) |
| Pisk: | Tovkordel til pakning ved spiger eller bolt. |
| Pisserender: | Kobberrør ud gennem skibssiden fra mandskabets urinaler. |
| Plads: | Benævnelse for værft. Eks. ”Jakobsens Plads” på Tåsinge. |
| Plane: | Speedbåde. Båden bliver pga. farten løftet op på vandoverfladen, så vandmodstanden bliver minimal. |
| Platgattet: | Skibets agterende er et plant spejl. |
| Plat læns: | Vinden ret agten ind. |
| Platfoden: | 16 - 20 vagten. Ofte slås eftermiddagsvagterne sammen, 12 - 20 under navnet platfod, for at få forløb i vagterne. |
| Plat-for-de-gat: | Samme som Plat læns. |
| Platting: | Tovværk flettet sammen til at sy matter af eller som udsmykning. Eks. Skulderstrop til køjesæk, bælte osv. |
| Pligt: | Jollens forreste tofte. |
| Pligten: | Lille kahyt i forenden af lægtere og pramme. |
| Pligthugger: | Forreste mand i en rojolle, som han holder og sætter fra med en bådshage. |
| Plimsoller: | Dårligt og usødygtigt fartøj. |
| Pløk: | Trænagel. |
| Pokkenholt: | Slidstærkt kerneved fra guajaktræ. Anvendes til forstærkninger og værktøj. |
| Pontonbro: | Flydebro, meget anvendt i lystbådehavne. |
| Poop: | Agterdæk højere end skandseklædningen eller overbygget. |
| Poorhammer: | Kæmpedyknagle med skaft som en hammer. |
| Posefløj: (Æ) | Vindviser på mastetoppen. |
| Position: | Det sted et fartøj befinder sig. Angives oftest ved længde og bredde. |
| Pram: | Fladbundet lastefartøj uden dæk, motor eller sejl. |
| Prange: | Blære sig ved at føre uforsvarligt stort sejlareal. |
| Praje: | At kalde på. |
| Prajehold: | Inden for hørevidde. |
| Prén: | Lille merlespir med jernspids og træhåndtag. |
| Presenning: | Vandtæt sejldug til overdækning. |
| Preventer: | Linestrop der sideværts holder bommen på plads agter, når der ikke føres sejl. |
| Prik: | Andet navn for sideafmærkning (kost). |
| Prikkepenge: | Betaling for at sætte sømærker. |
| Priksætter: | Den person der udsætter koste (prikker) og bøjer. Lokalt oftest den stedlige lods. |
| Profil: | Skibstegning set fra siden men gennemskåret. |
| Proppe: | Spiger eller nitter undersænkes kraftigt og hullet lukkes med en træprop. |
| Prædikestol: | Kraftig stål- eller jerngelænder fastboltet til dækket omkring stævn og hæk. Lystfartøj. |
| Præstepik: (S) | Se pren. |
| Puder: | Halvrunde træklodser over kindbakkerne. Skal mindske vanternes "knæk" fra godset. |
| Pulle: | Mindre ret lavvandet område. |
| Pullert: | Kraftigt tømmer til at fastgøre fortøjningerne på. |
| Pumpe: | I vindstille; forsøg på at øge fremdriften i en jolle ved at slå med dens sejl. |
| Pumpespil: | Kraftigt spil til at pumpe ankeret op med. |
| Pumpesud: | Et aflukke i lasten, hvor pumperne står. |
| Purre: | Vække. |
| Pusher: | Bugserbåd til at skubbe pramme. |
| Pust: | Kastevind. |
| Pyntenet: | Stormasket net mellem forgrejernes barduner. Skal forhindre at forsejl eller mandskab falder i vandet. |
| Pyntenetstok: | Rundholt til afstivning mellem bovspryd og jagerforhaler. |
| Pælebovspryd: | Bovspryd i et stykke, uden ekstra klyverbom. |
| Pælemast: | Masten er i et stykke.(Modsat skonnertmast med fast topstang = todelt mast) |
| Pælestik: | En fast løkke bundet på enden af et tov. |
| Pæletræk: | Mål for et skibs eller en slæbebåds evne til at øve træk uden at bevæge sig gennem vandet. |
| Pølseliste: | Liste over hækbjælke, tværs over spejlet. |
| Pøs: | (slagpøs)Spand, forsynet med et tov i hankens øje til at hente vand op fra søen. |
| Pøserække: | Træstativ til pøse. (F. eks. På Fulton.) |
| Pøsestrop: | Pøsens tovværkshåndtag. |
| Påkommende sted: | Bestemmelsessted hvor den udstukne kurs skal føre skibet hen. |
| Påmønstre: | Blive ansat på et skib.(mønstret) |
| Påsejle: | Sejle ind i et andet skib. |
| På tørn: | Efter tur. Rækkefølge. Ordet optræder i et certepartis tekst. |
| Søg videre | Ra-Re, Rf-Rr, Rs-Rå. |
| Rabatejern: | Tykt kalfatrerjern med fals i æggen, til at samle værket ned i nåderne, når det er sat for med et sætjern. |
| Radar: | Radiobølgebaseret afstandsmåler, til stedsbestemmelse og undgåelse af kollision. |
| Radarreflektor: | Mangesidet metalgenstand, der reflekterer radarimpulser. |
| Rakke: | Drejeligt beslag til fastgørelse af en rå til masten. Jensines er af træ og tovværk. |
| Rakkeklåder: | Se rakke. |
| Rang: | En gennemgående bordgang i skibets længde. |
| Range: | Flertal af rang. |
| Rank: | Et fartøj der krænger let kaldes rank. (I modsætning til stiv) |
| Ransonholt: | Agterste spants tværbjælke, bærer hækstøtterne. |
| Rasmus: (S) | Havet, i dårligt vejr: Rasmus viser tænder. |
| Rat: | Hermed styres skibe, der ikke bruger rorpind. |
| Ravndug: | En slags sejldug. F. eks. Til køjesække. |
| Rebe: | Formindske sejlarealet. I storsejlet sidder rebknyttelser beregnet hertil. |
| Rebe ud: | Fjerne rebliner og hejse sejlene i fuld størrelse. |
| Rebholt: | Nær bomnokken, en lang kraftig rebklampe med huller og skiver til rebskinkelen. |
| Rebknyttelser: | Tovstykker syet ind i sejlet parallelt med underliget. Bruges til rebning af sejl. |
| Rebkovs: | Kovse i for- og agterlig. Udgør sejlets hals- og skødbarm når der rebes. |
| Rebskinkel: | Anvendes på storsejlets skødbarm når der rebes. |
| Red: | Ankerplads lige uden for havnen, hvor skibene afventer losning/lastning. |
| Reder: | Fartøjets ejer. |
| Redningskrans: | Se bjærgemærs. |
| Redningsvest: | Vest med opdriftsmiddel i kraven, så hovedet på en bevidstløs holdes oven vande. |
| Regatta: | Kapsejlads. |
| Registerton: | Rummål; 2,8317m³. = 100 engelske kubikfod. |
| Rejse: | En sejlads mellem start- og sluthavn. |
| Rejse ud af køjen: | Marinens udtryk for at stå op. |
| Rejsning: | Skibets spring eller hvad der er højere for og agter end midtskibs. |
| Rejsningen: | Dermed menes skibets master, stænger, ræer og takkelage, især de sidste. |
| Reparationsbedding: | Bedding, oftest et stykke fra ophalingsbeddingen. |
| Replica: | Skibskopi. F.eks. vikingeskibe. |
| Ret agter ud: | Ret bagude. |
| Ret forud: | Retningsangivelse.(Ret agterud) |
| Ret op og ned: | Ankeret er halet hjem og hænger under fartøjets stævn. |
| Ret så: | Rorordre. Hold denne kurs. |
| Revers: | "Bakgear" Jensine har hydraulisk skift mellem frem og bak. |
| Revle: | Tværtræ, der holder andet træ sammen. |
| Ride en storm af: | Klare sig til havs ved passende foranstaltninger. |
| Ride for ankrene: | Vind og strøm gør at skibet tørner op i ankerkæderne. |
| Ridenet: | Se pyntenet. |
| Rig: | Fællesbetegnelse for master, rundholter, sejl, stående og løbende rig. |
| Rigger: | Håndværker, ofte sømand, der tilrigger skibe. |
| Ringdæk: | Et smalt dæk langs essingen i en ellers åben båd. |
| Rinke op: | Samle en line med ens bugter i hånden. Lodline, kasteline, flagline. |
| Ringklyds: | Klyds frit på fastboltet fod. Pannamaklyds. |
| Ripper: | Ankeret ripper når det skiftevis får hold i bunden og slipper igen. |
| Randplanker: | Kantplanker. |
| Ror: | Består af rorblad, rorstamme, rorhoved og rorpind. Jensines ror er hængslet på hækken. |
| Rorkættinger: | Sikkerhedskæder mellem rorets agterkant og hækken. |
| Sål: | Rorbladets agterste part. |
| Rorbrønd: | Herigennem føres rorstammen gennem hækken til dækket. |
| Rorbænk: | Agterste sæde i jollen. |
| Rorfingre: | Rortappe. |
| Rorgænger: | Det besætningsmedlem der ved hjælp af rorpinden styrer skibet. |
| Rorhager: | Rortappe. |
| Rorhoved: | Rorpinden sidder i rorhovedet, den forstærkede øverste del af rorstammen. |
| Rorkile: | Kileformet lodret tømmer på øverste del af hækken. Bærer øverste rorhængsel. |
| Rorløkke: | Hulbeslag anbragt i diametralplanet på agterspejlet. Bærer og styrer roret. |
| Rorordre: | Eks. Bb let, bb lidt bedre, bb helt over. Ret som hun går (støttig). |
| Rorpind: | Vandret rundholt, som bruges til at dreje roret med. |
| Rortap: | Beslag på roret. Sættes ned i rorløkken. Tilsammen danner de et hængsel. |
| Rortørn: | At have rortørn betyder at stå ved rorpinden i en periode; f.eks. to timer. |
| Roset: | Meget kunstfærdig og vanskelig måde at flette en matte på. (Kan en del spejdere) |
| Rovse: | Løber eller rutscher. Eks. Ankerkæden rovser ud gennem ankerklydset. |
| Rovse: | At skride eller vælte. Når skibet ruller fra side til side rovser alt, der ikke er gjort fast. |
| Ruf: | Overbygning over lukaf eller maskinrum i mindre fartøj.(eks. Jensine) |
| Ruftag: | Kahytstag. |
| Rulle: | Ret regelmæssige tværskibs bevægelser om langskibs aksen, især på læns. |
| Rulle: | Øvelse. Eks. Brandrulle, sejlrulle og redningsrulle. |
| Rullegilde: | Søsætningsfest. |
| Rullereb: | Rebning ved at rulle storsejlet rundt om bommen. Mest på lystfartøjer. |
| Rum sø: | At være fri af kysten, "til havs" |
| Rumme: | Vinden drejer så der kan fires ud på skøderne eller man kan styre "højere". |
| Rumpe: | Tap i bund af scepter, tappen står i hul i lønningen |
| Rumskøds: | Når vinden ligger mellem 6 og 10 streger fra forind. |
| Rumt: | Båden ligger så mange streger rumt, som det antal den ligger fra bidevind. |
| Rum vind: | Gunstig vind, hvor man ikke er nødt til at sejle bidevind. |
| Runde: | Sejle uden om (rundt om). Eks. Runde bøjen. |
| Rundgattet: | Nærmest halvcirkelformet agterende, i modsætning til jagtbygningernes platgattede afslutning. |
| Rundholter: | Fællesbetegnelse for mast, bom, gaffel, bovspryd, rå o.l. |
| Rundtørn: | Lægge et tov rundt om klampe eller pullert for at skrænse eller gøre fast. |
| Runner: | Agent for skibshandlere. |
| Rup: | Slæbetov. |
| Rurer: | Skaller, Langhalse. De begroninger, der kommer på undervandsskroget. |
| Rute: | Den almindelige ”vej” et skib bruger til regelmæssig sejlads. |
| Ryg-lig: | Solsejlets midterlig, virker som en tagryg. |
| Rygpert: | Tov fra rånok til mast. Sikkerhedsanordning. Råsejlere. |
| Ræling: | Skibets sider over øverste dæk. |
| Rømme: | Flygte fra skibet (og de barske forhold om bord) når det kommer i havn. |
| Røre maskinen: | Tørne maskinen let inden der gås an. Sikre at alt er i orden. |
| Røring: | Ankerets øverste ring hvori ankerkæden er sjæklet. |
| Røstjern: | Jernbeslag boltet til skibssiden. Holder vanterne via jomfruer og1 taljereb. |
| Røstjomfru: | Nederste jomfru. |
| Røstline: | Holder under sejlads ankerets øverste flig fast på svineryggen. Jensine bruger bøjerebet hertil. |
| Røvforkøler:(S) | Trefløjet Styrehus der er åbent bagtil. |
| Rå: | (flertal ræer) Rundholt på tværs af masten. Bærer bredfokken. |
| Råber: | Messingtragt, bruges inden for hørevidde. |
| Råholt: | Klædningens øverste bord. |
| Søg videre | Sa-Sd, Se-Sj, Sk, Sl, Sm-So, Sp-Ss, St, Su-Sx, Sy-Så. |
| Sab: | Svær fortøjningsgræstrosse med faste øjer, det ene med kovs. Herigennem føres dobbelt wire til regulering.(Tidevand) |
| Sakke: | Når skibet langsomt bevæger sig agterover sakker det. |
| Saling: | Samling af de to øverste dele af masten. Findes ikke på Jensine. |
| Salingshorn: | Tværtræ på masten til at sprede og styre topbarduner.(Har Jensine ikke) |
| Salon: | Opholdsrum om dagen. |
| Saltvand: | Havvand, vand med over 2,5% saltindhold. |
| Salut: | Kanonsalut. Maritim hilsemåde i orlogsflåden. |
| Sandbord: | Løs garneringsplanke for rensning af vandløbshullerne. |
| Sandspor: | Huller i bundstokkene til afløb af bundvand, der så pumpes ud. |
| Sanse: | Stramme en surring eller et knob. Eks. Dette knob sanser godt. |
| Sat (af strøm): | Det samme som afdrift. |
| Scepter: | Lodret jernstøtte til at bære et gelænder af wire eller et rundholt. |
| Sejlbalance: | Bedst når sejlenes trim overflødiggør modror. |
| Sejldug: | Tidligere vævet af hamp. Nu af forskellige kunstfibre. |
| Sejlet distance: | Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log). I modsætning til beholden distance. |
| Sejlkøje: | Hylde eller lille rum, hvor reservesejl opbevares.Har Jensine ikke. |
| Sejlloft: | Værksted i land, hvor man syr sejl. |
| Sejlmagerhandske: | Fingerløs handske. "Fingerbøl" til hele hånden for at sy i den svære sejldug. |
| Sejlmagernål: | Kraftig trekantet synål der vokses før syning i den svære sejldug. |
| Sejlpind: | Træliste til at støtte sejlets kappe. Føres lommer på sejlet. Lystfartøjer. |
| Sejlret: | Instillelige skrueblade, der for at mindske vandmodstanden stilles parallelt med sejlretningen (sejlret), når vi går for sejl. |
| Sejlrids: | Sejltegninger. |
| Sejltofte: | Den tofte der støtter jollens mast. |
| Sejse: | At samle to langsgående tov med bændsler, som eks. taljerebene i vanterne. |
| Sejsing: | Rebstykke til at binde om bjærgede sejl o.l. |
| Sekstant: | Vinkelmåler til at bestemme solhøjden med. |
| Sen i vendingen: | Er et skib som har vanskeligt ved at gå over stag. |
| Shanghaje: | En person beruses og bringes mod sin vilje ombord i et skib, der ikke på lovlig vis har kunnet få fuldtallig besætning. |
| Shanty: | Abejdssang brugt i store sejlskibe. |
| Shantymand: | Forsanger. |
| Ship-shape: | At have skib og grej i fineste skibmæssige orden. |
| Sideafmærkning: | En sejlrende har grøn til styrbord og rød til bagbord, når man er for indadgående. |
| Sidehugget: | Skibstømmerets tykkelse. |
| Sidekølsvin: | Ligger i kimingen på stålfartøjer. Forstærkes af kimingsknæ. |
| Sidelanterner: | Grøn til stb. Rød til bb. Fra ret forud til to streger agten for tværs. |
| Sidesværd: | To svære træplader, en i hver side. Læ sværd sænkes for at mindske afdriften. Ses på evert, tjalk og kuf. |
| Signalflag: | Flag, der ved farver og mønstre angiver bogstaver og tal. |
| Sikringspløk: | Holder ankersjæklens bolt fast ved at gå gennem både sjækel og bolt. |
| Sitters: | (Zitters) Bundstokke i et træskib. |
| Sjak: | Arbejdshold. |
| Sjevrer: | Sejlene sjevrer når de lever eller blafrer. |
| Sjov: | At hejse flaget i sjov, at hejse det bundet i knude, et gammelt udtryk for at skibet er i nød. |
| Sjover: | Daglejer ved losning og lastning. |
| Sjægte: | Spidsgattet jolletype (kragejolle) fra Limfjorden. |
| Sjækkel: | Bøjle der lukkes med bolt. Til fastgøring af fald, skøder, blokke o. l. |
| Sjæl: | I wire; det samme som kalv eller hjerte. |
| Skaffe: | Maritimt udtryk for at spise. |
| Skaffegrej: | Fællesbetegnelse for gafler, knive og skeer. |
| Skage: | Vinden skager: Drejer sig efterhånden og jævnt, uden pludselig spring. |
| Skage en talje: | er at overhale den, så afstanden mellem blokkene bliver større. |
| Skakke: | Gør et skib når sejlene bevidst bakkes, så det går agterover. |
| Skalke: | Ved udsigt til dårligt vejr at lukke nedgange og åbninger i dækket vandtæt. |
| Skalkelæber: | Vinkeljern til planke og kiler. |
| Skaller: | Det samme som vinden skralder. |
| Skamfile: | To ting i indbyrdes bevægelse skamfiler ("gnaver") på hinanden. Eks. Tov i klys. |
| Skandæk: | Yderste kraftige dæksplanke, der dækker klædningens øverste kant. (Råholtet) |
| Skanseklædning: | Skibets klædning over dæk. Sidder på lønningsstøtterne. |
| Skansen: | Agterste del af dækket på et større skib. |
| Skarpet: | Det trekantede rum lige omkring og over kølen. |
| Skarringer: | Langsgående samling af to stykker træ uden lasker. (f. eks. jollens køl og stævne) |
| Skeje ud: | Gå fra arbejde til frivagt. Har blandt landkrabber fået en odiøs klang. |
| Skeletnøgle: | Fast nøgle med hoved i hver ende med mange størrelser. |
| Skel i mærket: | Når man befinder sig lidt ved siden af mærkernes stedlinie. |
| Skibmande: | Arbejde med at splejse, takle, sy, flette, knob og stik. |
| Skibsdagbog: | Logbog. |
| Skibskiste: | Søfolks skibskuffert i gamle dage. |
| Skibsklaver: | (skipperklaver) Harmonika. |
| Skibsklokke: | Bruges af en ankerligger til at afgive tågesignaler. |
| Skibsmagt: | har man så længe fartøjet lystrer roret. |
| Skibsmandsgarn: | Tjæret hampegarn snoet af to eller tre tråde. Bruges til bændsling på Jensine. |
| Skibsråd: | Mandskabet samles til afgørelser der angår alle (Eks. grundstødning, brand, havari) |
| Skibsspiger: | Kraftig firkantet søm med flad mejselspids og halvrundt hovede. |
| Skift roret: | Rorordre. Eks. fra hårdt styrbord til hårdt bagbord. |
| Skildpadde: | Skive med fladt træhus spigret på siden af et rundholt. Eks. Til flagline. Bruger vi ikke. |
| Skind: | "Glat skind" kaldes det yderste af det pakkede sejls dug når vandet kan løbe af. |
| Skinkel: | (brille) Kort strop med blok i hver ende. Bruges ved klyverskøde og jagerskøde. |
| Skinne op: | Bliver et dæk ikke nattet forskriftsmæssigt skinner det op og bliver utæt. |
| Skipper: | Føreren af et handelsskib i kystfart. |
| Skippermøde: | Samlet instruktion af skibsførere, afholdes kort tid før fælles sejladser. |
| Skive: | At skive tov op er for pynt at lægge tørnene uden om hinanden. (som et sneglehus, ligner en matte). |
| Skive: | Hjulet i en blok eller et skivgat. |
| Skivgat: | Udskæring i rundholt forsynet med en skive (hjul) hvor f.eks. topjollen er skåret. |
| Skodde: | Bakke en robåd ved hjælp af årerne. |
| Skonnert: | Fartøj med to master. Stormasten er den højeste og agterste. |
| Skonnertmast: | Forreste mast på en skonnert. |
| Skonnertsejl: | Forreste gaffelsejl på en skonnert. |
| Skonrogger: | Hårdt bagte rugkiks der ikke mugner. |
| Skot: (Skod) | Skillerum i et skib (en væg). |
| Skotlampe: | Mindre belysningsarmatur fæstnet på skottet. |
| Skostald: | Naglebænk rundt om masten formet som et kraftigt gelænder på dækket. |
| Skralle: | (Vinden spidser) Vinden drejer så man må hive hjem på skøderne eller falde af. Modsat rumme. |
| Skralt slag: | Slag der ikke giver noget af vejen mod luv. |
| Skrave: (Æ) | Arbejdsbænk til tovværksarbejde. |
| Skrupel: | En tolvtedel linie eller en hundredeogfireogfyrrendedel tomme. |
| Skræddertalje: | Bruges ved oprigning, til at hejse tov og blokke til vejrs. Hænger i skuret. |
| Skrække: (Æ) | At fire ubetydeligt på et stivt halet tov. |
| Skrænse: | Lade f.eks. forspringet skride på pullerten.(Bremse) Forhindrer at tovet rives over. |
| Skrålofon: (S) | Tragtformet messingråber. Bruges når man er inden for hørevidde. |
| Skude: | Mindre fartøj med pælemast, ikke egnet til egentlig havsejlads. |
| Skudt op: | Om kæde og tov, liggende i bugter klar til brug. |
| Skuresten: | Sandsten til at skure dæk med (holystone). |
| Skvalpeskot: | Lodret skot inden i en tank, for at dæmpe "bølgegang", der kunne rive tanken løs. |
| Skvætbord: | Begærlighedsbrædt. Ekstra bord over essingen for at kunne laste og krænge mere uden at få vand indenbords. |
| Skyde tovværk op: | Lægge det i cirkelfacon.(diameter 4 planker) |
| Skydekappe: | Luge over nedgang til agterlukaf. |
| Skylight: | Husformet lille lugeopbygning med glas anbragt på ruftag. Giver lys og luft om læ. |
| Skæg: | Stævnbrædt under bovsprydet hvor tidligere gallionfiguren sad. |
| Skær: | Klippe der rager op over vandet. |
| Skære: | Gå fra plat læns til låringsvind for at opnå større fart. |
| Skære i (tovværk): | Føre tovværk gennem en blok eller over en skive. |
| Skære op: | Styre tættere til vinden. (Modsat falde af.) |
| Skære ud: | Afvige fra sejlskibets kurs. |
| Skære ud: | Hale et tov ud af en blok. |
| Skærliner: | Hængekøjens ophængsliner. |
| Skærpe: | Ved kurs tættere på vinden hales skøderne, skærpes. |
| Skærstok: | Bjælke i lastlugen til at bære lugedækslerne. |
| Skærtræer: (Æ) | To halv meter stokke til udspiling af hængekøjens ender. |
| Skøde: | Det tov der styrer sejlet i forhold til vinden. |
| Skødebarm: | Det sejlhjørne hvor skødet er sat fast. |
| Skødebarmsudhaler: | Strækker storsejlets underlig ved rebning. |
| Skødebøjle: | Jensine har en jernbøjle på bommens skødebeslag med tilsvarende funktion som løjbommen. |
| Skødevisere: | Blokke der får skødet til at ændre retning, så det er nemmere at hale. |
| Skølp: | Huljern, et rundt stemmejern. |
| Skølpning: | Hulning, lavet i træ. Eks: For at modvirke skamfiling af jomfruernes sytov, afrundes overgangen mellem hul og side. |
| Skønse: | At komme skråt ind. |
| Skøre: | Mindre beskadigelse i f. eks. et tovværks kordel eller lille flænge i et sejl. |
| Skørnagle: | Virker som lås ved køllask og forhindrer vandindtrængning. |
| Skåle en mast: | Reparere en knækket mast med klamper og surringer. |
| Skålning: | Lister af træ op langs masten, der hvor gaffelen ellers skamfiler. Havde Jensine på den gamle mast. |
| Skåret: | Ført igennem. F. eks. Gennem en blok. |
| Sladrekompas: | Kan aflæses nedenfra. Hænger oftest over skippers køje. |
| Slag: | Slæk. |
| Slag: | Den tilbagelagte distance mellem to vendinger på kryds. |
| Slagpøs: | Pøs med line. Til at hente søvand op med. |
| Slagside: | Når skibet krænger konstant. |
| Slamtank: | Beholder til spildevand. Lænses i rum sø. |
| Sletsejl: | Rig uden råsejl. |
| Slette: | En slette er relativt fladt vand efter tre - fire voldsomme brådsøer. |
| Slettopper: | Sletskonnert, dvs. uden råsejl. |
| Slibe en skraber: (S) | Sove på vagten. |
| Slik: | Fint ler på havbunden. |
| Sling: | Kort wire eller kæde med øje eller krog i enderne. |
| Sling: | (Slæng) Brædder el. lign. samlet i et bundt under lastning eller losning. |
| Slingerage: | Sideværts rullende bevægelser. |
| Slingrebræt: | Bræt, der hindrer personer eller grej i at tage rovs ved krængning. |
| Slingregrej: | "Rækværk", der sikrer, at genstande eller sovende personer holdes på plads, når skibet arbejder i søen. |
| Slingreskot: | Gennemhullet skot i brændstoftanke eller vandtanke. Nedsætter skvulp. |
| Slip: | Den måde kølvandets hvirvler dannes. Dårligt slip giver store hvirvler. (Dødvande) |
| Slip: | Ophalersted, mindre bedding. |
| Sliphage: | Pelikankrog. |
| Slipper: | Udløsermekanisme til ankeret. Jensine bruger tovværk. |
| Slipperstik: | Knob med en beknebet tamp, der hurtigt kan opgås. |
| Sliptov: | Tov der er ført dobbelt i land til fralægningsmanøvre. Det kan slippes fra skibet. |
| Slire: | Skrandse. |
| Sloppen: | Lille "butik" ombord med cigaretter, øl, vand, chokolade mm. |
| Slup: | Enmastet fartøj med topstang og vandret klyverbom til at tage ind. Lille udfaldende spejl. |
| Sluse: | Bassin med port i begge ender, Anvendes ved flytning af fartøjet til et nyt vandniveau. |
| Slutteren: | Sidste planke der anbringes i opklædningen |
| Slæbested: | Lille ophalerplads. Slip. |
| Slæbelog: | Paravane med både roterende og faste finner. Måler fart og distance gennem vandet. |
| Slæk: | Delvis fyldt tank. Kan ved store tanke bevirke stabilitetsproblemer. |
| Slæk: | Modsat stram. Aftage, løsne. Eks. Strømmen bliver slæk. Trossen er slæk. |
| Slæk op!: | Giv los! |
| Slække af: | Fire af eller løsne. |
| Slækvand: | Er når tidevandet vender. Både højvande og lavvande. |
| Slæng: | Lasten der hænger i krogen. Se sling. |
| Slænge kæden: | Fordele ankerkæden så den problemløst kan løbe ud. |
| Slør: | Sejlads med vinden agten ind. |
| Slørstag: | Samme som agterstag og lænsestag. Har Jensine ikke. |
| Slørvind: | Vinden 2 - 3 streger agten for tværs. Giver maksimal hastighed. |
| Slå sejl under: | Fæstne sejl til master og rundholter og stag. (Det modsatte er at slå sejl fra.) |
| Smakkejolle: | Et rundgattet, ret fladbundet smakkerigget jolle med op til tre master. |
| Smakkesejl: | Se sprydstage/sprydsejlsrig. |
| Smerting: | En slags sækkelærred, der omvikles tovværk og wire før klædning med garn. |
| Smøgepind: | Bred jollerorpind med hul til at sætte (smøge) ned over roret. Modsat "Lille Sine" |
| Smult vande: | Beskyttet farvand, der ligger i læ for vinden og kun har mindre bølger. |
| Småt: | Lidt ad gangen. Eks. Fir småt. |
| Snit: | Skibstegning der viser skibet gennemskåret tværskibs. |
| Snejegast: (S) | Doven gast, drivert |
| Snovmast: | Tynd stang der bærer gaffelsejl og glider på agterkanten af den egentlige mast. |
| Sofaskipper: (S) | Bådejer der har ansat en skipper og selv bliver i land. |
| Solde med højden: | Ikke sejle så tæt til vinden som det er muligt.(og ønskeligt) |
| Solsejl: | Bruges til læ og ly når skibet ligger stille. |
| Sortskafning: (S) | Når et besætningsmedlem uden kokkens accept spiser af den fælles proviant. |
| Spage: | (spilstage) Stang af træ eller jern hvormed et spil (store skibe) bevæges. |
| Spantholt: | Fodstøtte i form af tværtræ i bunden af en robåd. |
| Spanter: | Skibets ribben. Fæstnet mellem klædning og garnering og bestemmer skrogets facon. |
| Spantrejsning: | Fastgøre(rejse) spanterne vinkelret på kølen. |
| Spejl: | Skrogets flade afslutning agter.(spejlgattet) |
| Spidser: | Bukser. |
| Spiger: | Store søm med halvrundt hoved. |
| Spilbedding: | Se beddingsfisk. |
| Spilbom: | Kabelartromle. |
| Spilbom: | Spiltromle på krøbelspil. |
| Spildevandstank: | Heri samles vand fra vaskenes afløb. |
| Spilerstage: | Stage til at "udspile" et forsejl mod luv, når der sejles rumskøds. Mest lystfartøjer. |
| Spilkop: | Tromle for enden af spilstammen til at lette arbejdet med at hale tovværk. Jensine har to spilkopper på ankerspillet. |
| Spiltromle: | (Spilstamme) Cylindrisk tromle mellem spillets beddinger. |
| Spledsfedte: | Træmerlespiger. |
| Splejsning: | Sammenføje to stykker tov ved at flette deres kordeler ind i hinanden. |
| Splint: | Træers sidste 5-6 års ubrugelige vedtilvækst. I modsætning til kernetræ. |
| Split: | Lille hårnåleformet sikring af stål. Bruges til at låse småaksler og bolte. |
| Sprayhood: | Kaleche over nedgangens kappe. |
| Spreder: (S) | Forlænget trin eller bræt på lodslejderen så den ikke kæntrer. |
| Spredholt: | Se sprydtræ. |
| Spring (skibsfacon): | Når et skrog løfter sig mod enderne siges det at have spring. |
| Spring (forspring): | Fortøjning der går fra forskibet og viser agterover ind til land. |
| Spring (agterspring): | Fortøjning der går fra agterskibet og viser forover ind til land. |
| Springe: | Rives over. Brister. Eks. Skøde, fortøjning, ligtov, fald. |
| Springe læk: | Tage vand ind gennem en pludselig opstået utæthed i skroget. |
| Springflod: | Det særlige kraftige højvande (ved ebbe og flod) indtræffer ved ny og fuldmåne. |
| Springskøde: | Holder storsejlets skødebarm strakt. Bruger Jensine ikke. |
| Sprosse af: | Stemple af. Sikre lasten så den ikke kan rovse. |
| Spryd: | Jollens klyverbom. |
| Sprydbardun: | Se bardun. |
| Sprydstang: | Se sprydstage. |
| Sprydstage: | Den stage der diagonalt holder storsejlet udspændt på "Lille Sine". |
| Sprydsejlsrig: | Kaldes også smakkerig. Har "Lille Sine". |
| Sprydtræ: | Vandret stang der forbinder vanterne og forhindrer dem i at dreje sig. |
| Spule: | Rense med masser af vand. Eks. Spule dæk. Spule opstående. |
| Spulevand: | Søvand pumpet op til rengøring. |
| Spunding: | Den rende i køl og stævn hvor klædningen spigres fast. |
| Spunningen: | En fordybning på langs af tømmer tilpasset et andet stykke træ, som køl og spunningsplanke. |
| Spunningsbord: | (Spunningsplanke)Det bord (klædningsplanke) der er spirgret til kølen. |
| Spunds: | For at fjerne et hul eller råddent træ stemmer man en spunds (træklods) i hullet. |
| Spygat: | Hul så vand kan løbe af dækket. Føres sommetider gennem skanseklædningen. |
| Spæde pumpen: | Hælde vand i pumpen før brug. |
| Spække et tov: | Åbne tovets kordeler til fletning, når det splejses. |
| Spændbolter: | Spantholt. Fodstøtte på jollens bundbrædder |
| Spændholter: | Spantholt. |
| Spølkum: | Kop uden hank. |
| Stabelafløbning: | Skibets første søsætning efter bygning. |
| Staffer: | Indhøvlet profil som udsmykning. Også om malede striber eller mønstre. |
| Stag: | Afstiver masten i skibets længderetning. |
| Stage: | Skubbe en rojolle frem ved at støde fra på bunden. |
| Stage: | Ændre hældningen (for- eller agterover) på en mast ved hjælp af stagene. |
| Stagfok: | (I modsætning til bredfok) Første trekantede stagsejl foran forreste mast. |
| Stagnak: | Lossetalje i småskibe. |
| Stagsejl: | Langskibs sejl - oftest trekantet - fæstnet med løjerter til et stag. |
| Stagvende: | Vende mod vinden. Modsat kovende. |
| Stagøje: | Øje i toppen af staget. Ligger over masten. |
| Stampe: | Et skib der sejler mod søerne stamper sig vej. |
| Stampesø: | Krap næsesø, der hæmmer skibets fart. |
| Stand by: | Være beredt og klar til at gå i gang med et arbejde. |
| Stander: | Føres i mastetoppen eller vant. Trekantet flag, i veteranskibe ofte med skibets navn. |
| Standerlig: | Sejlets forreste lig. Det lig der følger lejderen. |
| Stedlinie: | Den linie, man befinder sig på, når man har to kendte pejlemærker over et. |
| Stejleplads: | Plads med lodrette pæle (stejler) til at rense, tørre og ordne garn og ruser. |
| Stel sejl: | Et helt sæt sejl (På Jensine: jager, klyver, stagfok, bredfok, storsejl og topsejl.) |
| Stevedore: | Den som forestår losning og lastning. |
| Stik: | Forskellige måder, tampen af et tov gøres fast på. Dobbelthalvstik, pælestik, mulestik osv. |
| Stik ud!: | Ordre til at fire los. |
| Stikbjælke: | De korte dæksbjælker ud for storlugen. |
| Stikbovt: | Et tov, der, når et sejl rebes, med rundtørn igennem rebløjerten, holder hjørnet af sejlet fast og således erstatter nokbændslet. |
| Stikke: | Slække. Fire ud. |
| Stikke i søen: | Sejle af sted. |
| Stikkel: | Låsepind i en sjækkels bolt. |
| Stikker: | Dybgående. Eks. Skibet stikker 1,95meter. |
| Stilling: | "Brædt" til at stå eller sidde på når skibssiden males eller slås (kalfaktres). |
| Stillingshorn: | Tværbræt for enden af stillingsplanken som den holder klar af skibssiden |
| Stirrids: | Nu; spisekammer til søs. |
| Stiv: | En båd er stiv, når den er svær at krænge. (modsat rank) Jensine er stiv. |
| Stiv brise: | Vindstyrke (7,5 – 9,8m/s) der nærmer sig kuling. |
| Stiver: | Beddingsstøtte. |
| Stjært: | Kort stykke tovværk. (Eks. I øjebolten af en blok eller flagets korte linestump.) |
| Stjærteblok: | Blok hvori der sidder en kort tovende(stjært). |
| Stokanker: | Gammeldags anker med to flige og en tværgående stok øverst. Har Jensine. |
| Stolpekæde: | Ankerkæde hvor hvert led er delt i to af en stolpe. Har Jensine. |
| Strop: | En ring af sammensplejset tov (se også kordelstrop). Bruges bla. ved lastning og losning. |
| Stroppe: | Bærer og styrer sprydstagens nederste ende. |
| Stoppe af i et tov: | Standse bevægelsen i tovet. |
| Storerum: | Hellegat, oplags- og forrådsrum. |
| Stores: | Skibsforbrugsgods. Maling, tovværk, rengøringsmidler osv. |
| Storm: | (storm, stærk storm) Vind med hastighed over 24m/sek. |
| Stormlejder: | Lodslejder, "badestige". |
| Stormsejl: | Ret små sejl af kraftig sejldug til hårdt vejr. Har Jensine ikke. |
| Storsejl: | Sejlet på bagkanten af den største mast. |
| Strande: | Når et skib løber på grunden ud for land. |
| Streg: | Er 1/32 del af kompassets 360 grader = elleve og en kvart grad. |
| Stringer: | Langsgående stiver i skibsskrog, forbinder spanterne. |
| Strop: | Kort tovstykke med øjer (eller blokke) i enderne. Pikfaldet sidder i en strop på gaflen, på "Jens Krogh". |
| Stryge: | Tage ned, stryge flaget |
| Stræde: | Smal gennemsejling. Eks. Gibraltarstrædet. |
| Strækjern: | se sætjern. |
| Strømkæntring: | Tidevandsstrømmen vender. |
| Strømret: | En ankerligger i vindstille svajer om, så den ligger strømret. |
| Strømskel: | Ses på bølgerne, hvor hovedstrøm og idvande mødes. Kan vanskeliggøre styringen. |
| Strømsætning: | Skibet flyttes af strømmen. Kan opdages ved pejling eller sat. position. |
| Strømsø: | Løber strømmen mod bølgerne topper de op og kan besværliggøre styringen. |
| Stråkøl: | Ekstra bjælke under kølen. |
| Stutflag: | Det almindelige handelsflag er et stutflag i modsætning til et splitflag. |
| Stuvbolt: | (Stubbolt) Kæmpe-søm af rundjern. Fastholder bjælker, tømmer eller beslag. |
| Studs: | Rørforbindelse ud gennem tanksiden. Eks. Afgangshanens studs. |
| Stumpstødes: | To stykker endetræ mod hinanden men samlet uden lask. |
| Stuve: | Pakke noget sammen så det fylder mindst muligt. Stuve maden bort efter skafning. |
| Stuves: | Placere ballast eller varer så de ikke kan tage rovs eller kane. |
| Style: | Måde at gøre tingene på. Sædvane om bord. Forskellig fra skib til skib. |
| Styrbord: | Skibets højre side når man ser i sejlretningen. |
| Styreeffekt: | Propellens sideværts træk, der udnyttes ved manøvrer. |
| Styrefart: | Fart nok til at skibet kan manøvreres. |
| Styrestreg: | Mærke på kompasset placeret således, at en linie gennem kompassets midte og styrestregen er parallel med skibets længderetning. |
| Styresøjle: | Bærer rattet i skibe med ratstyring. |
| Styrhat: | Når rorsmanden styrer efter et fast punkt (en styrhat). Eks. sømærke, hus, fyr, kirke. |
| Styrlastighed: | Forskellen på dybgang for og agter. |
| Styrlastigt: | Et skib der stikker dybere agter end for kaldes sådan. |
| Styrtsø: | Sø der brækker ned over skibet. |
| Stævn: | Forreste del af skroget. Den lodrette forlængelse af kølen. |
| Stævne strøm: | Sejle mod strømmen med samme fart som denne løber. |
| Stævnknæ: | se bjørnen. |
| Stævnrør: | Omslutter skrueakslen og er ført ud gennem agterstævnen. |
| Stød: | (Stødnåd) Mellemrummet mellem to plankers ender. (På langs hedder det nåd'er) |
| Stødliste: | Se fenderliste. |
| Støtholt: | Lønningsstøtter. |
| Støttig: | Rorordre. Rorgængeren skal holde skibets (ikke rorets) retning. |
| Stående gods: | Fællesbetegnelse for vant og stag. |
| Stå i (kloen): | Hold stille. Ordre til de folk der bemander klofaldet (eller et andet fald). |
| Sumpen: | Bundvandet under maskinen. |
| Sund: | Smalt stræde. Eks. Øresund. |
| Surre: | Binde eller fastgøre. |
| Svaber: | Maritimt udtryk for en kost. |
| Svabergast: | Nedladende om den der står for rengøring. Det opfattes som en mild straf. |
| Svaj: | Et fartøj ligger for svaj (kan svaje rundt) ved en pæl, fortøjningsbøje eller sit anker. |
| Svaje-bassin: | Havnebassin stort nok til at skibene kan svaje rundt. (Vende) |
| Svajerum: | Plads til at omsvaje sit anker. Kæde + skroglængde som radius. |
| Svakkenhals: | Tamp rundt om masten til sikring af ankerkæden. |
| Svalebajer: | Øl der køles i en line under den forankrede båd. |
| Svalejern: | Kraftigt galvaniseret jernbeslag der forbinder køl og stævn. |
| Svanehals: | Krumt metalbeslag der forbinder mast og bom. Har Jensine ikke. |
| Svanehals: | Krumt udluftningsrør med lukke flyder. På Jensine placeret i skandækket, imellem lønningsstøtterne. |
| Svedekiste: | Kiste, hvor klædningsplanker gøres bøjelige ved hjælp af flere timers dampbad. |
| Svinebinde: | Et skib med alle fortøjninger helt totte (eller ankre for og agter) kaldes svinebundet. |
| Svineryg: | Forstærkning (pålæg) på lønningen forude. |
| Svineryg: | Halvstiksklædning med skibsmandsgarn af f.eks. øjebolte for at hindre skamfiling. |
| Svirvel: | Øje (eks. på blokke) der kan dreje sig hele vejen rundt.(det forhindrer snoninger) |
| Sværd: | Sænkekøl til "Lille Sine". Sættes ned gennem sværdkisten. |
| Svøb: | "Lille Sine" har smidige trælister – svøb – i stedet for spanter. |
| Svømmevest: | Redningsvest uden krave. Svømmevesten er ikke er i stand til at holde bærerens hoved oppe. |
| Sydvest: | Regnhat med bred skygge - især i nakken - så man ikke får vand ned ad halsen. |
| Synge ud ved loddet: | Med kraftig stemme oplyse om den netop målte dybde. |
| Synsvidde (optisk): | Et fyrs lysevne en nat med god sigtbarhed(dagsigt over 10sømil). |
| Synsvidde (geografisk): | Summen af et fyrs kimingsafstand + iagttagerens kimingsafstand. Tabelopslag. |
| Sytov: | Reb der "syes" gennem to øjer (kovse, hekse, jomfruer) og derved forbinder disse. |
| Sænkekøl: | Nedsænkbar køl der er placeret i en kølkiste. Modvirker afdrift. |
| Sænkesværd: | Udvendige sidesværd på især hollandske skibstyper. Læ sværd benyttes. |
| Særk: | Sejlovertræk der påsættes, når sejlet er beslået. |
| Sætgang: | Ekstra kraftig garneringsdplanke under bjælkevægeren. |
| Sætgang: | Udenbords planke over barkholtet. |
| Sætjern: | Er et skarptslebet jern, der bruges til at sætte værket for i nåderne, før det rabattes. |
| Sætning: | Langskibs bevægelser. Duvning. |
| Sætte i en sø: | Miste fremdrift, gå i stå. |
| Sætvægter: | Første plankerange over vandløbene i skibssiden. |
| Sø-ben: | Når man har vænnet sig til at færdes sikkert på et uroligt skibsdæk, har man sø-ben. |
| Søben: (S) | Gummistøvler |
| Søbrise: | Blæser fra havet mod land, især i dagtimerne om sommeren. |
| Søen: | Havet. Eks. Søen var igen rolig. |
| Søer: | Bølger. Eks. Søerne splittede vraget ad. |
| Søfartsbog: | Bog med regnskab over de skibe og tidsrum den søfarende har haft hyre. |
| Søfitter: | Saltvandsbylder og saltvandsrevner i håndfladen. |
| Søforhør: | Retsmøde efter en ulykke om bord eller havari. |
| Søforklaring: | Forklaring ved søforhør. Har fået en odiøs klang blandt landkrabber. |
| Søgelænder: | Vandrette sikkerhedswirer båret af sceptre på dæk eller lønning. På lystfartøjer. |
| Sømandsskab: | Besætningens indsigt og evne til at løse opgaver på maritim korrekt vis. |
| Sømil: | 1852meter = et bueminut på ækvator. Kaldes også en kvartmil. |
| Sønæringsbevis: | Sønæringsbevis som yachtskipper kan fås ved at bestå eksamen til yachtskipper, og aflæggelse af tilfredsstillende synsprøve ved øjenlæge. |
| Søklar: | Skibet er rede til at stikke i søen. |
| Sørum: | At have sørum er at have plads nok til at løbe med vejret i en storm. |
| Søskib: | Et skib der lastet bjærger sig godt. |
| Søstærk: | Kaldes den der ikke bliver søsyg. |
| Søulk: | Ældre, erfaren søfarende. |
| Søvand: | Havvand. |
| Søvejsreglerne: | De internationale "færdselsregler" der gælder på vandet. |
| Søventil: | Afspærbar rørforbindelse ud gennem skroget. |
| Søværts: | Ad vandvejen, til vands. |
| Sål: | Slidstykke på undersiden af køl og ror. |
| Søg videre | Ta-Td, Te-Th, Ti-Tn, To-Tq, Tr-Tu, Tv-Tå. |
| Tabernakel: | Moderne masterodsbeslag så masten kan lægges ned ligesom ved den ældre mastekiste. |
| Tage hjem: | Hale ind. Tage det slække hjem. |
| Taifunwire: | Mangetrådet wire, omspundet med tovværk. Eks. Jomfruernes taljereb. |
| Takkelage: | Det samme som rig. Bruges især om store råsejleres rig. |
| Takkelgarn: | Vi bruger skibsmandsgarn til formålet. |
| Takkelhanger: | Wire til at stramme jomfruernes sytov. Jesines sidder permanent langs vanterne. |
| Takling: | Bevikling af en tovværksende med garn for at hindre den i at trevle op. |
| Tallerkenbordet: | Vandret garneringsplanke der ligger på toppen af kimingsknæet. |
| Talje: | System af blokke og reb til at øge trækkraften. F.eks. storskødet. |
| Taljereb: | Er de reb (evt. taifunwire)jomfruerne spændes op med. |
| Tallymand: | Den person der holder (Talje, Tally) regnskab med antal af lossede/lastede sling, kasser osv. |
| Tank: | Fast beholder (Vand, brændstof) i et skib. |
| Tamp: | Kort tovstykke. Betyder også enden på et længere stykke tovværk. |
| Tamp: | Afstraffelsesmetode. At blive slået med en tamp. |
| Tengsel: | Kort skarøkse med buet blad til udhuling. |
| Taskekrans: | Ankerspillets tandhjul. |
| Taskestænger: | Ankerspillets stænger der overfører vippekraften til tandhjulet. |
| Ters: | Rundstok til at holde en fortøjning i en fortøjningsring. |
| Ters: | Træ eller jernstang ført på tværs gennem pullert så tovværket er nemmere at sætte fast. |
| Ters: | Kraftig merlespiger af pokkenholt til grove splejsearbejder.(kaldes almindeligvis en pik) |
| Ters: | Stålpind på tværs i sjækkel, så man ikke taber sjækkelen når bolten fjernes. |
| Thurinerhæk: | (Klipperspejl) Lille agterspejl i hækbygget skib. |
| Tidevand: | Høj og lavvande forårsaget af månens tiltrækningskraft på de frie haves vandmasser. |
| Tier: | De lag hvori man stuver tønder, baller, sække mm. |
| Tilje: | Jollens bundbrædt. |
| Tilrigning: | Gøre sejlklar ved at montere rundholter, tovværk og sejl. |
| Tilsyneladende vind: | Kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden. |
| Tilsynsbog: | Rummer skibstilsynets bemærkninger. |
| Til vejrs: | At gå til vejrs er at entre op i riggen. |
| Tjalk: | Er et rundgattet skib, fladbundet med fyldig bov, med én mast uden topstang, lavt fribord og sværd. (Hollandsk skibstype) |
| Tjans: | Fordel af vind eller strøm under sejlads. |
| Tjærefilt: | Anvendes hvor to stykker træ boltes sammen, for at undgå råd. |
| Tofte: | Siddebrædt (kan have hul til masten) i en jolle. (Fortofte, midtertofte og agtertofte) |
| Tofteknæ: | Træknæ der forbinder oversiden af jollens tofter med bådens sider. |
| Toftevæger: | (Langrem) Langsgående liste i jolle. Forbinder svøbene og bærer tofterne. |
| Tomme: | 1 engelsk tomme = 2,54 cm. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter. 1dansk tomme = 2,614cm 1 dansk fod = 12 tommer = 31,4cm |
| Tone flag: | Vise flaget. Hejse det for at vise fra hvilket land skibet er. |
| Tonnage: | Mål for et skibs størrelse. |
| Toning: | Tegnede konturer af en kyststrækning. Findes i "Den danske Lods". |
| Topbetegnelse: | Sømærkers øverste kendetegn (røde cylindre, grønne kegler, 2 sorte kegler eller 2 sorte kugler, rød kugle, gult eller hvidt diagonalt kryds). |
| Topjolle: | Tov ført over et skivgat i mastetoppen for at ændre trækkets retning. |
| Toplent: | Wire der holder råen i vandret stilling. Har Jensine ikke. |
| Toplys: | Hvidt lys anbragt på masten, og som lyser 225 grader, fra ret forude til 112½° på begge sider af skibet. |
| Toppes: | Lossebommen løftes med hangeren - modsat lægges ud (fires). |
| Topsejl: | Mindre letvejrssejl anbragt over gaffelsejlet. (Med, stryg topsejlet, menes tag hatten af) |
| Topsejlsstage: | Rundholt sat højt på masten. Topsejlets forlig er fastgjort til topsejlstagen. |
| Topstag: | Fra forgrejene til mastetoppen. |
| Topstang: | Den øverste del af en todelt mast. Har Jensine ikke. |
| Topvant: | Det vant, der når højest på masten (over godset) i hver side. Har "Jensine" ikke. |
| Tot: | Hale så stramt som muligt. Eks. Skødet var halet tot. |
| Tothale: | Se tot. |
| Tov: | Linegods er under 20 mm. i omkreds; over 39 mm. benævnes tovværk for trosser. |
| Travalje: | Søværnets betegnelse for en arbejdsbåd. Stor rojolle. |
| Trekantskraber: | Den lærer alle, der arbejder på et veteranskib, at bruge og slibe. |
| Trensning: | Udfyldning med garn af tovværkets eller wirens kippe ved klædning. |
| Trimme: | Ændre styrlastigheden så skibet ligger helt rigtigt. |
| Trosse: | Kraftigt tovværk til at slæbe med. |
| Trosse: | (fortøjning) Fortrossen viser forover. Agtertrossen viser agterover. |
| Trække: | Gør et sejl der står fuldt og slæber skibet fremad. |
| Trække aksel: | Få undersøgt og godkendt skrueakslen. |
| Trænagler: | Var Jensine oprindeligt samlet med i stedet for spiger og bolte. |
| Trærorbrønd: | Rør af træ hvori øverste del af rorstammen kan drejes. |
| Trætjære: | Finsk tjære. I modsætning til stenkulstjære. |
| T.S.: | Træskibs Sammenslutningen. Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer. |
| Tusindbensplatting: | "Whiskers" kæmpe piberenser der sidder på vanter o.l. for at forhindre skamfiling af sejl. |
| Tværbom: | Se hønsepind. |
| Tværs: | Vinkelret på skibets styrede kurs. |
| Tværskibs: | Vinkelret på skibets diametralplan. |
| Tyrkisk knob: | Pynteknob. Eks. på Jensines rorpind, ca. 1meter fra nokken. |
| Tønde: | Bøje. |
| Tørn: | Rortørn, vagttørn, tur, omgang. |
| Tørn: | At lægge tovværk en gang rundt om en klampe eller pullert for at skrænse. |
| Tørn: | Se kink. |
| Tørne ind: | Gå til køjs. |
| Tørn: | Efter tur. Rækkefølge. |
| Tørne maskinen: | Dreje eller røre maskinen en enkelt omgang. |
| Tørne til/ud: | Rejse ud af køjen (for at begynde en vagt) |
| Tå: | Et dæksknæs vandrette arm. |
| Tå: | Tap i rodenden af mast. Passer i mastesporet. (Eks. Lille Sines mast.) |
| Tågehorn: | Lydgiver til forskellige signaler i usigtbart vejr. |
| Tågesignaler: | Lydsignal, der afgives med horn, når skibet er let ellers med klokke (ankerligger mv.). |
| Udbøsse: | Reparere ved hjælp af en bøsning. |
| Udflage: | Sælge til udlandet. |
| Udhaler: | Et tov der trækker noget ud på plads. Se også indhaler. |
| Udhaling: | Gøre i stand, pynte. (Vulgært udtryk for et skibs eqvipering) |
| Udkik: | Den lovbefalede udkiksmand der observerer alt og rapporterer det til ansvarshavende. |
| Udlosning: | Når et skib tømmes for ladning. |
| Udrækkere: | Se davider. |
| Udsejlet distance: | Den tilbagelagte målte strækning. |
| Udskejning: | Fyraften. Holde op med at arbejde. |
| Udskibe: | Sejle bort ombord på skibet. |
| Ud til hajerne. (J) | Betyder at noget er udtjent, kassabelt, lige til at smide over bord. |
| Udtygget værk: | Værk der arbejder sig ud af nåderne. |
| Ugle: | ”Fange en ugle” Når åren ikke når ordentlig ned i vandet. |
| Uklar: | Et skøde der ikke kan løbe frit ud eller et fald, der har taget tørn i riggen. (sammenfiltret). |
| Under land: | Tæt på land. |
| Underdrejet: | Ligge med små sejl og stævnen op i vinden for at ride en storm af. |
| Underlig: | Sejlets nederste kant. |
| Underløben: | Stævnen "ligger ned" og går jævnt over i kølen, der således afkortes. |
| Undermast: | Den nederste part af en skonnertmast. Bærer topstangen. |
| Underslå: | Fastgøre et sejl til et rundholt. |
| Undervant: | Det nederste vant i hver side. (Har Jensine ikke) |
| Under vinden: | Ligge tæt til vinden. |
| UTC: | Universal Time Coordinated er en tidsbetegnelse, der har afløst betegnelsen GMT (Greenwich Mean Time) |
| Vage: | En båd vager godt når den i hårdt vejr let og ubesværet løftes over søerne. |
| Vager: | Flydende forankrede sømærker eller fiskernes forankrede garnbøjer. |
| Vagt: | Den tid mandskabet er på arbejde. (modsat frivagt) |
| Vagtmand: | En enkelt mand der har opsyn i oplagte skibe. |
| Vandløb: | På dæksstringerne i borde eller i bunden af skibet. |
| Vandløbshul: | Lemmergat. |
| Vandrespir: | Vandret scepterbåret rundholt som ræling på halvdækket. (Fulton) |
| Vandtank: | Indeholder ferskvand til forbrug. |
| Vange: | En indstillelig sidestøtte på en beddingsvogn. |
| Vant: | Mastens tværskibs afstivning. |
| Vantjomfru: | Øverste jomfru, bændslet i vantet. |
| Vantskrue: | Spændeskrue til at stramme kæder og wirer i riggen. Bruges på Jensine ved hækjollens befæstigelse. |
| Varde: | Afmærkning lavet af sten. Eks. Grænsevarderne fra 1864 i Lillebælt. |
| Varp: | Trosse anvendt til varpning eller forhaling. Viser for- eller agterefter. |
| Varpe: | Trække et fartøj langsomt frem ved at ro et mindre anker ud og trække sig op til det, eller varpe sig frem via duc d'Alber. |
| Varpanker: | Mindre anker der kan bruges til varpning. Lystsejlere kalder det frokostanker. |
| Varsko: | Det er udkiggens pligt at varsko. At gøre opmærksom på noget, eller advare imod noget. |
| Vasker: | Sø der skyller ind over dækket. |
| Vaterbord: | Kraftig dæksplanke lige inden for skandækket. |
| Vaterstag: | Vaterstaget er fæstnet i klyverbomsnokken, samt i stævnen i vandskorpen. |
| Vantlejder: | Vant forsynet med trin, vævlinger. |
| Vaje: | Et flag udstrakt af vinden vajer. |
| Vast halet(Æ): | Kommando; stop med at hale! |
| Vejviser: | Blok eller klåde ændrer tovværkets forløb i en mere praktisk retning. |
| Vel: | Tilstrækkeligt ! Nok, OK! Eks. Vel roet, vel i maskinen, det er vel. |
| Vevling: | Tovværkstrin mellem vanterne for at lette opstigningen i masten. Har Jensine ikke. |
| Vige: | Det fartøj, der ikke har retten til vejen, viger. |
| Vimpel: | På veteranskibe oftest en trekantet stander med navn. |
| Vindrose: | Cirkulær grafisk afbildning over de 8 vindhovedretningers hyppighed. |
| Vindspring: | Pludselig stor ændring af vindretningen forårsaget af frontpassage. |
| Vindøjet: | Vinden kommer fra vindøjet. Kursen holdes i vindøjet under sejlsætning. |
| Vinkelfyr: | Lyset er inddelt i sektorer med forskellige karakterer og farver. (rød, hvid, grøn) |
| Vinterleje: | Vinterkvarter, vinterliggeplads. |
| Vippetøj: | Ankerspillets spilstager føres lodret op og ned, hvilket omsættes til en roterende bevægelse. |
| Viser: | Den retning et tov "peger" i. |
| Vorp: | Vandret tømmer i agterenden af et træskib. |
| Vrikke: | Fremdrive en rojolle med kun en åre agterude ved hjælp af en særlig teknik. |
| Vrikkehul: | Halvrund udskæring i jollens hæk. Heri støttes vrikkeåren under vrikning. |
| Vrikkespil: | En lodret stangs frem- og tilbagebevægelse omsættes til rotation af spilakslen. |
| Vugge: | En løs klyverboms leje ved stævnen. Har Jensine ikke. |
| Vule: | Bevikling, besnøring. |
| Væger: | Kraftige garneringsplanker. Øger styrken langskibs. |
| Værft: | Arbejdsplads for skibsbygning og reparation. |
| Værk: | Hampetaver, der bruges til kalfatring. |
| Vække en nåd: | Åbne nåden med et strækjern, så der bliver plads til værket. |
| Vævlinger: | Vant forsynet med trin af tov. |
| Waypoint: | Sømærkers bredde- og længdeposition. Udgives i en tabel. |
| Whiskers: | Vandrette bardunspredere i forgrejerne. Oftest på større fartøjer. Har Jensine ikke. |
| Whiskers: | "Tusindbensplatting" kæmpepiberenser der sidder på vanter o.l. for at forhindre skamfiling af sejl. |
| Williamson's Turn: | Teknik til at vende, finde og opsamle en overbordfalden. |
| Windjammer: | Stor råsejler. |
| Wirelus: | Fremspringende trådspidser på slidt eller beskadiget wire. |
| Yacht: | Lystsejler. |
| Yawl: Tomaster. | Agterste mast (papegøjen) står agten for rorstammen. |
| YB: | Yellow Black. S-lige kompasafmærknings farver. |
| YBY: | Yellow Black Yellow. W-lige kompasafmærknings farver. |
| Yoghurtbæger: (S) | Øgenavn for glasfiberfartøjer. |
| Yoke: | Åg, f. eks. til løft af containere. |
| Zenit: | Lodret over iagttageren. Modsat nadir som er lodret under iagttageren. |
| Ziehklinge: | Firkantet skraber af fjederstål til at fjerne lak. |
| Zinkanode: | Anbringes for at den galvaniske tæring "æder" zinken i stedet for stålakslen. |
| Ærøbostik: | Ved lidt manglende højde at runde et mærke på opskuddet. |
| Æselhoved: | Beslag på bovsprydnokken, til fastgørelse eller styring af barduner, vaterstag, pyntenetstok, blokke, stag og jagerbom. |
| Æselhoved: | Beslag der holder topstangen på en todelt mast. (skonnertmast) |
| Æselører: | Øjebolte på æselhovedet til stag og barduner. |
| Øjebolt: | Bolt med påsvejset ring til at fastgøre f.eks. en blok. |
| Øjehøjde: | Måles i m. over havet. Bruges som argument i afstandstabel for fyrs synsvidde eller kimingsafstande. |
| Øjesplejsning: | Splejse et øje om en spidskovs på tampen af tovværket. |
| Ørefigen: | Oprindeligt et tov i stagfokkens skødbarm, til at bakke fokken med under vendinger. |
| Ørefigenen: (S) | Stagfokkens øverste skødeblok, der ved stagvending kan slå en mand ud. |
| Ørestykker: | Indvendig støttetømmer på siderne af forstævnen. |
| Øse: | Se lænse. |
| Ålekvase: | Dam (s.d.), beregnet til transport af levende ål. |
| Ålekvase: | Mindre fiskefartøj med dam til opbevaring af levende ål. |
| Åregaffel: | Styrer åren på essingen. Oftest lyre-formet. |
| Åregang: | Vrikkehul i jollens spejl. |
| Åretold: | Ældre model af åregaflen med to pinde i essingen. |
| Ås: | Den øverste vandrette bjælke der bærer et tag. Eks. Vores vintertelt. |
|
Send forslag til ord der mangler i ordlisten: |